Energispring er et tiltag fra Københavns Kommune, der fokuserer på en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Projektets ambition er at blive CO2-neutral i 2025.
For nylig fejrede Energispring sit femårs jubilæum. Dette event var også anledning til nye partnerskaber mellem Energispring og organisationer i ejendomsbranchen heriblandt CEJ og Boligexperten.
Som partner for Energispring er EjendomDanmark glad for, at der nu er endnu flere repræsentanter for ejendomsbranchen. De nye partnerskaber gør, at 1000 flere ejendomme er en del Energispring, og derfor får branchen mulighed for at engagere sig endnu mere i projektet om et grønnere energiforbrug.
Energisprings event
Med Energisprings event ville Københavns Kommune inspirere ejendomsbranchen til en endnu større udvikling af drift og renoveringer. Dette forsøgte de gennem oplæg fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen og medlem af Klimarådet Per Heiselberg. Efterfølgende blev der afholdt en panelrunde med Energisprings 40 repræsenterede partnere.
Oplæggene kunne inspirere til alternative løsninger for energibesparelser samt til at opnå mere information om sammenhængen mellem byggebranchen og Danmarks klimaindsats.
Forudsætninger for Energispring
En af forudsætningerne for, at projektet om energibesparelser kan realiseres, er en reducering af bygningers energiforbrug, mener Københavns Kommune. Ejendomsbranchen arbejder allerede på at mindske energiforbruget, men vil gennem dette projekt fokusere endnu mere på det. Hertil spiller ejendomsbranchens partnerskab med Energispring en væsentlig rolle. Både når det kommer til projektets temamøder og tekniske løsninger men også generelt deres kommunikation om initiativer.
Der er flere forudsætninger for, at Energispring-projektet kan lykkes. Ejendomsbranchen har nu en endnu større repræsentation i Energispring. Derfor har branchen endnu flere muligheder for at videreudvikle på energibesparelserne inden for drift og renoveringer.
Læs mere om Energispring