Helene Fribo er pr. 1. maj 2021 ansat som ny kursus- og uddannelseskoordinator i EjendomDanmark.
Hun har en baggrund i servicebranchen og har de sidste 16 år primært arbejdet med kursus- og konferenceadministration. Helene bidrager med en masse erfaring, da hun kommer fra en stilling som konference- og eventmanager hos Konference.dk og har inden det været 10 år hos Foreningen Danske Konferencecentre.
Hos EjendomDanmark skal Helene sikre driften af kurser og uddannelser sammen med resten af afdelingen.