/ Nyheder / Turbo på en digital ejendomsbranche: Lejer og ejer går sammen i nyt projekt

Turbo på en digital ejendomsbranche: Lejer og ejer går sammen i nyt projekt

Hvilke muligheder og udfordringer giver en stadig mere digital ejendomsbranche, og hvilke løsninger byder fremtiden på? Både lejere og ejere er med til bords, når der i et nyt, tværgående brancheprojekt skal findes veje til at gøre erhvervs- og boligejendommene endnu mere digitale og skabe vækst og udvikling.

Af

En digitaliseret ejendomsbranche. Foto: Golero/iStock

EjendomDanmark er initiativtager til et nyt digitaliseringsprojekt, der skal sætte turbo på en endnu mere digital ejendomsbranche. Projektet er støttet af GI og Realdania. Repræsentanter fra en række lejerorganisationer bidrager sammen med forskningsverdenen, konsulenthuse og producenter af digitale løsninger med deres viden. Samtidig indhentes inspiration fra både ind- og udland. Ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, er samarbejdet med lejerne en vigtig del af projektet.

”Ejendomsejerne ønsker ikke at drible af sted med løsninger, som lejerne ikke har i sinde at anvende eller mener, de har behov for. Når lejere og ejere er sammen, er der en unik mulighed for at fremme de rigtige digitale tiltag,” siger han.

Samarbejde er en styrke

De to lejerorganisationer, LLO og Bosam, udgør blandt andre boliglejernes stemme i projektet. Også de mener, at samarbejdet er en fordel.

”Det skal bidrage til, at vi kan byde nye digitale løsninger velkomne på en fornuftig måde. Finder vi frem til digitale spilleregler, begge parter kan blive enige om, så står vi stærkt over for b.la. politikerne, hvis der fx skal ændres noget i lejeloven,” siger Anders Svendsen, chefjurist i LLO.

Hensyn til ældre

Digitaliseringen har allerede sat sit præg på ejendomsbranchen. Vejen mellem lejer og udlejer er de senere år blevet kortere via digital kommunikation, og det har gjort en positiv forskel for lejerne, mener LLO og Bosam. Men der er stadig lejere, man bør tage hensyn til. Særligt de ældre må ikke blive væltet af digitaliseringsbølgen, påpeger Anders Svendsen.

”Det er samme gruppe, som allerede er fritaget for digital post, og som hurtigt bliver kørt over, hvis de kun får informationen via e-mail. Det er vigtigt at bibeholde dem som en undtagelse, og sørge for, at de får vigtige meddelelser leveret i postkassen.” Det er René Suhr, adm. direktør i Bosam, enig i. Projektet skal bringe klarhed over, hvordan og hvor hurtigt man kan rykke på forskellige parametre, mener han.

”Som det ser ud i dag, vil nogle ældre lejere fx gerne betale for den ekstra service, at ejendomsfunktionæren løbende tjekker, hvordan de har det. Det må ikke gå tabt.”

Ret til privatliv

Lejerorganisationerne mener også, det er vigtigt at holde snor i den stigende mængde data, der er tilgængelig om ejendommene. For selvom udlejer principielt set kan høste en del viden om den enkelte ejendom og beboernes adfærd, har lejerne fortsat ret til et privatliv.

”Fugtmålere fortæller noget om beboernes adfærd og om, hvor mange mennesker der er i lejemålet. Anvendes en nøglebrik kan udlejer i princippet se, hvornår lejer kommer og går. Der kommer flere og flere data om beboerne,” siger Anders Svendsen. Lejerorganisationerne vil derfor gerne sikre, at der fortsat findes en god balance.

Mere tovejskommunikation

Med projektet håber ejendomsbranchen at få udvidet sin horisont og få nye digitaliseringsløsninger i spil. Det kunne f.eks. være at finde nye veje til tovejskommunikation, som kunne gøre samarbejdet nemmere mellem lejer og ejer.

”Mails og elektroniske opslagstavler fra udlejers sider er i princippet en udvikling, hvor man blot har sat strøm til papir. En form for første generationsdigitalisering, hvor der stadig primært er tale om envejskommunikation,” siger René Suhr, og fortsætter:

”En app, hvor lejer kan sende besked til ejendomskontoret om et sprunget vandrør – den form for tovejskommunikation kunne være interessant.”

Kom på kursus

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis. Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program TBA.LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.