/ Nyheder / Til kamp for den professionelle ejendomsbranche

Til kamp for den professionelle ejendomsbranche

En ny Kontant-udsendelse viser, hvordan enkelte ejendomsselskaber bryder lovgivningen og efterlader sig spor af utilfredse lejere. Historierne kaster et dårligt lys over branchen og det ærgrer EjendomDanmark, lyder det i et interview til DR.

Af

Torsdag d. 25. maj rullede en ny udsendelse af Kontant over skærmen på DR1, og denne gang var omdrejningspunktet ”Kolde og kyniske boligspekulanter.”

Udsendelsen dokumenterede, hvordan enkelte ejendomsselskaber via chikane og manglende vedligehold forsøger at presse deres lejere ud af lejemål for at opnå en økonomisk gevinst. Det viser sig, at det er en tidligere dømt fra finanskrisen, der står bag.

Kaster dårligt lys over branchen

I kølvandet på optagelserne blev juridisk direktør hos EjendomDanmark, Lena Hartmann, interviewet til DR nyheder. Her slog hun fast, at EjendomDanmarks medlemmer er professionelle udlejere, der ikke bruger den slags metoder.

I interviewet med DR fortalte Lena Hartmann, hvordan EjendomDanmark er ærgerlig over, at historier om brodne kar kan være med til at kaste et dårligt lys over en hel branche.

Du kan se Kontant-udsendelsen via linket til højre.