Hvordan fungerer den nye AI-baserede platform PandektesEjendom, og hvordan sikrer man sin ejendom mod skybrud? Så forskellige emner kan du som medlem af EjendomDanmark blive klogere på i forårets udgaver af TemaTorsdag.
De kompakte webinarer, som er gratis for medlemmer af EjendomDanmark, vender nemlig tilbage efter en kort pause.
”Efter flere forespørgsler har vi valgt at gennemføre flere TemaTorsdage i løbet af vinteren og foråret 2026,” fortæller eventkonsulent i EjendomDanmark Caroline Møller Madsen.
Ambitionen er at give medlemmer af EjendomDanmark relevant og værdifuld viden på en let tilgængelig måde. TemaTorsdag afholdes over Teams, så der er mulighed for at deltage, hvor end i landet du befinder dig.
Del din idé med os
Hver TemaTorsdag ledes af en intern eller ekstern ekspert, som deler værdifuld viden om aktuelle og relevante emner. Arrangementet er gratis for medlemmer, men koster 500 kr. for ikke- medlemmer. Skynd dig at tilmelde dig her.
Har du en idé til en TemaTorsdag, kontakt Caroline Møller Madsen på cmm@ejd.dk.