/ Nyheder / Stort fremmøde i Aarhus til møde om den nye lejelov

Stort fremmøde i Aarhus til møde om den nye lejelov

Foran et markant fremmøde holdt EjendomDanmark gå-hjem-møde om lejelovssammenskrivningen i Aarhus. Med udbredt behov står flere aktiviteter om lejeloven allerede klar i EjendomDanmarks kalender.

Af

Foran et markant fremmøde holdt EjendomDanmark gå-hjem-møde om lejelovssammenskrivningen i Aarhus. Med udbredt behov står flere aktiviteter om lejeloven allerede klar i EjendomDanmarks kalender. Foto: EjendomDanmark.

Torsdag d. 17. marts holdt EjendomDanmark et fyraftensmøde i Aarhus om sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven.

I 2014 blev der indgået et politisk forlig om lejeloven. Efter knap 8 års forberedelser, blev den nye lejelov vedtaget d. 1. marts 2022, og den træder allerede i kraft d. 1. juli 2022. 

Til mødet i Aarhus holdt EjendomDanmarks underdirektør Morten Marott Larsen og afdelingsleder Mogens Dürr oplæg om den nye lejelov. Med et flot fremmøde fremlagde de en oversigt af loven, bl.a. om de væsentligste ændringer og en guide til implementering for medlemmerne.

Stort arbejde med implementering

Den nye lejelov kræver nogle ændringer i procedurer for ejendomsadministratorer. Derfor har EjendomDanmark arrangeret  informationsaftener som den netop afholdte i Aarhus. Det skal sikre, at alle medlemmer er klædt bedst muligt på til håndtere den omfattende implementeringsindsats.

Flere kurser og informationsmøder

Den 20. april afholder EjendomDanmark endnu et gå-hjem-møde om den nye lejelov. Det finder sted i Randers.

Derudover udbydes der kurser i København og Randers om den nye lejelov d. 23. marts og d. 26. april. Her vil deltagerne få et endnu mere detaljeret indblik i den nye lov, når afdelingsleder Mogens Dürr og juridisk direktør Lena Hartmann underviser.