/ Nyheder / Søg støtte i Bymidtepuljen

Søg støtte i Bymidtepuljen

Realdania har netop åbnet Bymidtepuljen til lokale omdannelses- og byggeprojekter, som kan understøtte levende, aktive og smukke bymidter i landets små og mellemstore byer.

Af

Realdania har netop åbnet Bymidtepuljen, hvori der er afsat 80 mio. kr. til lokale omdannelses- og byggeprojekterne. Formålet med puljen er at understøtte levende, aktive og smukke bymidter i landets små og mellemstore byer.

Bymidterne i mindre og mellemstore byer er under pres. Ofte er det sådan, at handel og butikslivet bærer ansvaret for bymidterne, men ansvaret for liv og udvikling skal ikke være deres alene. Puljen skal derfor bidrage til at skabe plads og rammer til foreningsliv, uddannelse, kultur, leg, oplevelser og fællesskaber i lokalsamfundet.

Hvem kan søge puljen?

Bymidtepuljen er åben for alle, der har et godt projekt, der er velforandret i lokalsamfundet og som kan gøre en forskel. Det kan derfor være alt fra foreninger, frivillige og interesse-fællesskaber til virksomheder, iværksættere og bygningsejere, som kan søge puljen.

Der bliver særligt lagt vægt på, at projektet har forankring hos lokalsamfundets aktører og fællesskaber.

Der skal søges op til 15 mio. kr. til det enkelte projekt.

Infomøde om Bymidtepuljen

Onsdag den 1. marts kl. 15-16 afholdes et online informationsmøde, hvor Realdania vil fortælle mere om mulighederne for at søge puljen, dele eksempler på projekter og give mulighed for at stille spørgsmål.

Det er muligt at tilmelde sig infomødet her.