/ Nyheder / Sidste chance for tilmelding: Snart offentliggøres diversitetsanbefalinger 

Sidste chance for tilmelding: Snart offentliggøres diversitetsanbefalinger 

Bliv klogere på ’høvdingeledelse’ og mangfoldighed, når EjendomDanmark inviterer til diversitetskonference. Forsker og debattør Christian Groes udfordrer vores syn på ledelse, mens Gine Maltha Kampmann, adm. direktør i Equalis, giver datadrevet indsigt i kønsdiversitet.

Af

Foto: iStock, Tatiana Krakowiak

Hvordan står det til med kønsdiversitet på arbejdsmarkedet, og hvordan ser fremtidens arbejdspladser ud?  

Det kan du blive klogere på, når EjendomDanmark snart inviterer til diversitetskonference den 25. februar 2025, hvor branchens diversitetsråd offentliggør konkrete anbefalinger til at fremme mangfoldigheden.  

Fremtidens arbejdsmarked 

Ejendomsbranchens Diversitetsråd blev dannet med formålet om at identificere barrierer for karriereudvikling og diversitet i ejendomsbranchen samt komme med anbefalinger, der kan skubbe til udviklingen.     

Lige nu har mange danskere svært ved at navigere i både arbejdslivet og hjemmet blandt andet på grund af forventninger til forældrerollen, mental load og karriere, derfor skal vi have en anden arbejdskultur og ledelsesstil.  

Det mener antropolog, forfatter og debattør Christian Groes, som gæster diversitetskonferencen. Han argumenterer for, at fremtidens arbejdspladser kalder på høvdingeledelse, som indebærer, at fremtidens chef er ydmyg og tillidsvækkende. 

Derudover kan du også få et datadrevet indblik i, hvordan det egentlig står til med kønsdiversitet på det danske arbejdsmarked, når adm. direktør for Equalis, Gine Maltha Kampmann, kommer med sit indspark til diversitetskonferencen.  

Skynd dig at tilmelde dig her.