38 procent af topledere på tværs af alle brancher er bekymrede for tempoet i den teknologiske udvikling. For ejendomsbranchen gælder det kun ti procent. Det viser en undersøgelse, revisions- og konsulentvirksomheden PwC udgav i 2018.
At der ikke er et større fokus på teknologiens indtog i ejendomsbranchen, kan ifølge PwC få stor betydning for, om virksomhederne vil overleve i fremtiden. For at forblive en stærk spiller gælder det om at have en strategi for, hvordan man som virksomhed vil håndtere teknologien. Den teknologi, der vil gå ind og påvirke og transformere ejendomsbranchen, kaldes property technology (forkortes PropTech). Ifølge PwC er der ikke én klar definition på, hvad PropTech dækker over, men overordnet er det teknologiløsninger, der har med ejendomme at gøre.
”Det kan for eksempel være et varmeanlæg, hvor ejer og lejer kan følge ejendommens varmeforbrug på en iPad og skrue op og ned. På samme måde er det muligt at følge og regulere lys og vand i en ejendom. Det kan også være en app, hvor lejer og udlejer kan kommunikere”, siger Per Andersen, der er partner og head of Financial Services Real Estate i PwC.
PwC følger den teknologiske udvikling inden for PropTech nøje, og budskabet er, at det går stærkt. ”PropTech-løsninger vil revolutionere ejendomsbranchen, og derfor er jeg forundret over, at ejendomsbranchen ikke er mere bekymret for tempoet.
Virksomheder, der ikke tænker innovativt og tilpasser sig teknologiens hastige udvikling, kan risikere at blive forældede og udfaset”, lyder meldingen fra Per Andersen.
Han råder virksomhederne til at lægge en strategi for, om man ønsker at være ”first movers” eller ”fast followers” på den teknologiske udvikling.
”De, der forholder sig passivt eller satser på at tilpasse sig teknologien på sigt, risikerer at miste deres forretningsgrundlag, fordi de ikke når at reagere på konkurrenter, der overhaler dem med en ny smart teknologi”, siger Per Andersen.
Der er dog ifølge PwC flere i branchen, som er begyndt at få øjnene op for de forretningsmæssige muligheder via PropTech.
Mere digitaliseret drift
PropTech kan deles op i tre hovedgrupper: deleøkonomiske løsninger, smart real estate- og FinTech-løsninger. Et eksempel på en deleøkonomisk løsning er Airbnb, der gør det muligt for private at operere som “hotel/serviceappartments”.
Smart real estate-løsninger kan eksempelvis være smarte, moderne bygninger, hvor teknologien sørger for, at indeklima og temperatur kører automatisk eller kan styres gennem en app. Men det kan også være tiltag, hvor driften automatiseres og gøres mere omkostningseffektiv – for eksempel kan vinduer blive vasket af en robotmaskine fremfor af en person.
Formålet er at gøre ejendomsdriften lettere og mere effektiv og samtidig bidrage til mere tilfredse lejere. Eksempler på real estate FinTech-løsninger kan være brug af kunstig intelligens (AI) og robotter til håndtering af blandt andet ejendomsdata.
Særligt ejendomsinvestorerne er begyndt at få øjnene op for deleøkonomiske løsninger, der blandt andet lægger op til nye måder at bo sammen på – også kaldet co-living. Det vil typisk være studie- eller seniorboliger, hvor man har adgang til fællesarealer som eksempelvis festlokaler, fitnessrum og områder til fællesspisning. Fælles for ejendomme, der lægger op til co-living, er, at der ofte anvendes appløsninger, der blandt andet gør det muligt at booke sig ind på de lokaler og faciliteter, man gerne vil gøre brug af.
”Fællesarealer gør, at man kan spare på kvadratmeterne i boligen. Hvor der normalt ville blive bygget lejligheder på fire værelser, kan ejendommens beboere måske nøjes med tre værelser, hvis de fælles tilbud understøtter det liv, de gerne vil leve”, siger Jakob Hermann, director hos PwC.
Der er ikke nødvendigvis en høj efterspørgsel efter ejendomme med et højt niveau af teknologi i dag, men det vil ifølge PwC blive en efterspurgt vare på sigt. Derfor er det vigtigt, at ejendomsinvestorerne fremtidssikrer deres nybyggerier.
”Ser vi på dagens seniorer, er det stadig faktorer som afstanden til station, cafe og supermarked, der tæller, når de skal vælge bolig. Eller at deres lejlighed er bygget på en måde, så der ikke er støj. Men de ejendomme, der opføres i dag, skal også have en værdi for næste generation, der flytter ind, og de vil være langt mere digitale”, siger Jakob Hermann.
Brugertilpassede løsninger og fleksibilitet
På arbejdsmarkedet er der tilsvarende en stigende efterspørgsel efter deleøkonomiske løsninger, også kaldet co-working. Det kunne eksempelvis være kontorhoteller, hvor det er muligt at booke sig ind på alt lige fra et skrivebord til mødelokaler og 3-d-printer, og hvor der er fælles reception og kantine.
”Har man som udlejer et gammeldags kontorkoncept, er der risiko for, at lejerne flytter, fordi de nu kan leje faciliteter efter behov og på den måde spare kvadratmeter. For at undgå tomgang må udlejer tænke i smarte løsninger, hvor det eksempelvis er nemt at skalere op eller ned på antallet af kvadratmeter, og hvor ejendommene er gearet til at kunne tilpasse sig de nyeste digitale løsninger”, siger Jakob Hermann.
Han understreger, at det er vigtigt at kunne differentiere sig, hvis man ønsker at opnå en høj kvadratmeterpris og tiltrække de gode lejere fremadrettet. Om ti år forventer størstedelen af Danmarks befolkning nemlig, at alt er digitalt og smart.
”Er man dygtig til at skabe brugertilpassede løsninger, der giver en høj grad af fleksibilitet, har man formodentlig en god lejecase og et produkt, der har en meget høj værdi”, siger Per Andersen.