/ Nyheder / Private udlejningsejendomme bidrager også til en grønnere by

Private udlejningsejendomme bidrager også til en grønnere by

Private udlejere bidrager med langsigtede, bæredygtige investeringer og er engagerede i udviklingen i Frederiksberg Kommune, lyder det fra EjendomDanmark, der svarer på Rasmus Holme Nielsens (EL) debatindlæg, der blev bragt d. 31. oktober.

Af

Foto: Jeppe Carlsen

I EjendomDanmark, de private udlejeres brancheorganisation, oplever vi på daglig basis, hvordan vores medlemsvirksomheder har fokus på bæredygtig udvikling.

Derfor undrer det mig, når Rasmus Holme Nielsen (EL) i sit debatindlæg påstår, at private udlejere ikke bidrager til en bæredygtig fremtid og kun har kortsigtede økonomiske interesser.

Det er, i min optik, en forsimplet fremstilling, der overser de grønne initiativer og det langsigtede engagement, som private ejendomsejere og investorer faktisk lægger i byernes udvikling – også i Frederiksberg Kommune.

Samtidig er efterspørgslen på grønne løsninger fra investorer stigende, og derfor er bæredygtighed en klar prioritet, når EjendomDanmarks medlemmer renoverer og bygger nyt.

Private udlejere har en stærk interesse i at skabe gode boligfællesskaber, hvor lejerne trives og bliver boende i længere tid. Almene boliger er selvsagt kendt for stærke fællesskaber, men Rasmus Holme Nielsen skriver i sit indlæg, som om at de almene boliger har patent på dem.

Sandheden er, at mange private aktører investerer aktivt i fælles faciliteter og miljøer, der styrker den sociale bæredygtighed og bidrager til trygge, velfungerende boligmiljøer.

Så hvis man virkelig ønsker et Frederiksberg med plads til alle, spiller privat udlejning en helt central rolle. Prisen på boliger handler ikke om ejerformen, men om udbuddet. Derfor bør vi fokusere på at øge antallet af boliger gennem nybyggeri og omdannelse af eksisterende bygninger.

Det er vejen til mere konkurrence og mere overkommelige priser på Frederiksberg.

Dette indlæg blev bragt for første gang d. 9. november 2024 i FrederiksbergLiv.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.