4,5 milliarder kroner. Så meget skyldes der nu i leje, og det er en stigning på over 65 procent fra måneden før. Med det når de danske restancer også det højeste niveau siden marts 2020, hvor landet for første gang lukkede ned. Det viser en opgørelse fra EjendomDanmark.
”Aldrig før er der blevet skyldt så meget i husleje. Selvom endnu en genåbning er ved at blive rullet ud, og det sandsynligvis vil hjælpe over de næste måneder, er udfordringerne ikke løst med et trylleslag,” siger adm. direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark og fortsætter:
”Det er uholdbart på langt sigt, at der måned efter måned er så mange, der har svært ved at betale deres leje, fordi corona har ændret vilkårene. Der bliver indgået mange aftaler lokalt mellem lejer og ejer, og det er jo samfundssind i sin reneste form.”
Brug for normalitet
Jannick Nytoft påpeger, at det bl.a. er genåbningen, der kan få farven tilbage i erhvervslivets kinder. Men at der også er en større pukkel efter mere end et år med corona-restriktioner og nedlukninger, som vil trække spor i lang tid:
”Kompensationspakkerne er et plaster, der ikke dækker såret helt. Ejerne har også selv økonomiske forpligtelser, og derfor er henstand en midlertidig løsning. Nu skal vi sikre, at problemet også er midlertidigt, for ejendomsvirksomhederne kan ikke være banker permanent,” siger Jannick Nytoft.
Kæmpende butikker
Butikkerne har været yderst udfordrede. Af flere omgange har der været helt lukket – og særligt centerbutikkerne har måtte holde døren låst i lange perioder. Butikkernes restancer stiger i april med 600 mio. kr. til 2,8 mia. kr. Det er det næsthøjeste niveau siden marts 2020.
”Jeg havde håbet, at vi på dette tidspunkt ville begynde at se faldende restancer, efter at gadebutikkerne måtte genåbne i marts. Forhåbentlig slår det snart igennem, og så skal vi have gang i en dialog om, hvordan der skabes gode rammer for erhvervslivet. For mange kommuner kunne det være oplagt at se nærmere på at sløjfe – eller i det mindste sænke – dækningsafgiften,” siger Jannick Nytoft.
Samlet udgør butikkerne 60 procent af de samlede restancer, mens den større kontorsektor udgør 30 procent. Det svarer til, at kontorerne har restancer for 1,3 mia. kr.