Regeringen har længe bebudet at ville hæve skatten for generationsskifter i familieejede virksomheder fra 6 til 15 procent. Ændringerne rammer ikke de mange familieejede virksomheder i ejendomsbranchen, da man her allerede betaler en endnu højere skat ved generationsskifter – og regeringen har ikke brugt anledningen til at få aktive ejendomsvirksomheder ligestillet med alle andre virksomheder.
Virksomheder, der beskæftiger sig med ejendomsdrift, har i dag ikke mulighed for at foretage generationsskifter i skattemæssig forstand. De skal derfor ikke kun betale 15 procent i arveafgift, men står med en skatteregning på næsten 50 procent af virksomhedens værdi. Det er ærgerligt og skadeligt, lyder det fra EjendomDanmark.
”Med den negative særbehandling af ejendomsbranchen dræner man aktive virksomheder for værdier – og lovforslaget løser ikke dette problem. Man sætter bare skatten op generelt,” forklarer adm. direktør i EjendomDanmark Jannick Nytoft.
Forskelsbehandlingen rammer mange – især uden for de større byer
I Danmark findes ca. 4.000 familieejede virksomheder, der beskæftiger sig med ejendomsdrift. Langt de fleste af dem finder man uden for de større byer.
Disse flere tusinde virksomheder betragtes skattemæssigt som ”passive virksomheder”, og må derfor ikke foretage generationsskifter uden også at betale såkaldt aktieavanceskat og for at kunne betale denne skat, må mange f.eks. sælge fra eller hive aktieudbytte ud af virksomhederne – udbytter, der også skal betales skat af. Dermed bliver den samlede skatteregning for et generationsskifte på op til halvdelen af virksomhedens værdi.
En forhastet proces – en kedelig tendens på skatteområdet?
Lovforslaget er desuden blevet sendt i høring med kun få dages svarfrist. Selvom der ikke er tale om et langt eller kompliceret lovforslag, er den korte frist alligevel problematisk.
”På skatteområdet har man på det seneste haft et noget afslappet forhold til høringsfrister. Vi så det også i det meget komplicerede lovforslag om de kommende ejendomsvurderinger; også her blev lovforslagene sendt i høring meget sent og med frister langt under det anbefalede minimum,” lyder det fra Jannick Nytoft.
Folketinget anbefaler en minimumsfrist på fire uger for høringer. Lovforslaget om de kommende ejendomsvurderinger havde en frist på to uger, hvorefter fulgte en supplerende høring med frist på fire dage. Det nuværende forslag om generationsskiftebeskatning har ligeledes en frist på få dage