Torsdag aften lykkedes det efter et relativt kort trilogmøde mellem Rådet og Parlamentet at nå til enighed om det nye europæiske bygningsdirektiv. Der er sagt og skrevet meget om, hvilke krav der kan forventes at blive stillet til de danske bygningsejere som følge af det nye direktiv, men nu lader der til at være lys for enden af tunnelen, så det står mere klart, hvad der kan forventes i de kommende år
“Det er positivt, at der nu sættes høje fælles standarder på tværs af Europa, for vi skal have fælles forventninger og ambitioner, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Samtidig er det positivt, at der kommer mere fleksibilitet omkring, hvordan vi når målet om en grønnere ejendomsmasse. Det sikrer, at det ikke bare blive højt flyvende målsætninger, men at det også kan lade sig gøre i praksis og med respekt for den meget forskelligartede bygningsmasse, vi har i Danmark,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
En ambitiøs men fleksibel aftale
Ambitionen i det nye bygningsdirektiv er fortsat høj, og målet er fortsat, at de europæiske bygninger i år 2050 skal være 0-emissions bygninger. Vejen dertil er dog blevet gjort mærkbart mere fleksibel, og der er skruet op for metodefriheden. Det betyder, at de meget firkantede krav til at hæve energiklasse på hver enkelt bygning er væk, og at der i stedet for er tale om nationale mål om at hæve energieffektiviteten på tværs.
De nye krav
I stedet for krav til hver enkelt bygning er der nu tale om mere generelle krav til, at medlemslandene skal hæve energieffektivitet i deres bygningsmasse. Konkret lyder kravet, at medlemslande skal reducere det gennemsnitlige energiforbrug med 16 procent i beboelsesbygninger i 2030 og med mellem 20-22 procent i 2035. Det fremgår samtidig, at 55 procent af energireduktionen skal opnås i blandt de 43 procent dårligst performende bygninger.
For erhvervsbygninger er kravet, at der inden 2030 skal reduceres med 16 procent i forhold til de dårligst performende bygninger i dag, og med 26 procent inden 2033.
Solceller på vej
Ud over kravene til energieffektivitet følger der også nye krav med til opsætningen af solceller på bygningstagene. Medlemslandene forpligtes således til at opsætte solceller på egnede tagflader, offentlige bygninger, og eksisterende bygninger der gennemgår en større renovering.
“Vi arbejder jo for, at der kommer bedre muligheder for at sætte solceller op på vores ejendomme – der står de i vores optik bedre end på grønne arealer. Der er dog udfordringer, som vi forhåbentlig kan rydde af vejen med politikerne – særligt set i lyset af, at det også er en europæisk ambition,” siger Peter Stenholm.
Med linjerne på plads i direktivet afventer implementeringen i dansk lovgivning. Denne del af processen bliver afgørende i forhold til, hvordan den praktiske implikation af direktivet bliver i Danmark.