/ Nyheder / Nyt boligudspil: Billige boliger og ny andelsboligform

Nyt boligudspil: Billige boliger og ny andelsboligform

På et pressemøde i går præsenterede regeringen det nye boligudspil ”Tættere på II – Byer med plads til alle,” der skal sikre flere billige boliger rundt omkring i landet – ikke mindst i hovedstadsområdet – og vil koste et tocifret milliardbeløb.

Af

Foto: iStock, mediaphotos

Der skal være flere billige boliger rundt omkring i Danmark.

Sådan lyder det i det nye boligudspil ”Tættere på II – Byer med plads til alle”, som regeringen præsenterede på et pressemøde i går.

Regeringens ambition er at sikre flere billige boliger i Danmarks store byer – det vil de gøre ved at sikre flere almene boliger og ungdomsboliger.

For administratorer er det desuden relevant at vide, at der i boligudspillet præsenteres overvejelser om en ny andelsboligform. Der er dog ikke lagt op til, at det vil få betydning for de eksisterende andelsboligforeninger ved at de tvinge dem over på et andet værdiansættelsesprincip. Forslaget lægger “blot” op til en undersøgelse og forhandling af, om der i fremtiden skal kunne etableres ’billige andelsboligforeninger’.

Kræver lovændring og tocifret milliardbeløb

Boligudspillet kræver ikke blot en gennemført planlægning, men også en lovændring og et tocifret milliardbeløb. Derfor afsætter regeringen 10 milliarder kroner fra den landsdækkende nybyggerifond til at finansiere udspillet.

Ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad er udspillet nødvendigt:

“Vi står ved en korsvej for vores hovedstad og vores store byer. Enten fortsætter vi den rent markedsdrevne boligudvikling. Ellers så investerer vi i blandede byer, hvor der er plads til dem, som ikke har høje lønninger.”

Overblik over regeringens plan

Regeringens planer i boligudspillet spænder bredt med alt fra byggeri på Christiana til billigere boliger på Strandvejen. Her er et konkret overblik over de 14 initiativer, der skal være med til at sikre visionen om flere billige boliger: 

  1. Regeringen vil etablere “Fonden for blandede byer”. Her skal de 10 milliarder kroner fra Nybyggerifonden sikre flere almene boliger frem mod 2035.
  2. Regeringen vil skabe 4000 flere studieboliger i hovedstaden.
  3. Der skal være mindst 33 pct. almene boliger i storbyerne.
  4. Nye almene boliger gennem omdannelse af hoteller og private boligejendomme. Eksempelvis kan nedlagte hoteller blive omdannet til studieboliger.
  5. Regeringen vil skabe nye almene boliger gennem en bedre udnyttelse af pladsen, altså bygge almene boliger i eksisterende afdelinger. 
  6. Nye almene boliger til anvisning, hvor regeringen vil skaffe billige boliger til socialt udsatte.
  7. Regeringen vil skabe billige andelsboliger gennem en ny andelsboligform.
  8. Fokus på konkrete projekter. Hvor regeringen vil undersøge muligheden for nye almene boliger konkrete steder i København bl.a. på Christiania. 
  9. Regeringen vil afsætte 30 millioner kroner til en ældrevenlig indretning af byrummet.
  10. Regeringen vil dække meromkostningerne ved at opføre boliger på en bæredygtig måde. 
  11. National arkitekturpolitik, som skal skabe debat om arkitekturens rolle i samfundet.
  12. Forundersøgelse af gennemgribende ombygning af Nationalmuseet
  13. Bedre muligheder for kommunen for midlertidig brug af ubenyttede områder, eksempelvis industrigrunde.
  14. Regeringen vil have flere bygge- og bofællesskaber, som kan fremme blandede boligformer.

Kom på kursus

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.