/ Nyheder / Ny erfa-gruppe i Aarhus-området

Ny erfa-gruppe i Aarhus-området

En ny erfa-gruppe for ejendomsadministratorer har set dagens lys i Aarhus-området og det østlige Jylland. Målet med erfa-gruppen er at få sat gang i erfaringsudveksling og sparring mellem EjendomDanmarks medlemsvirksomheder.

Af

Et af de emner, som erfa-gruppen vil tage op, er regeringsindgrebet imod nettoprisindeksering af lejen.

Det første indledende møde blev afholdt hos CEJ i Aarhus den 8. september 2022, hvor 18 medlemsvirksomheder fra Aarhus og det østlige Jylland var repræsenteret.

Erfa-gruppen vil fremover mødes én gang i kvartalet og drøfte aktuelle problemstillinger for administrations- og udlejningsbranchen. Arbejdsformen for erfa-gruppen vil være, at de deltagende virksomheder på skift – og gerne i samarbejde – holder oplæg om forskellige emner, og at de øvrige deltagere byder ind med kommentarer og egne erfaringer.

Bredt udvalg af emner

Et af de emner, der vil blive taget op, er regeringsindgrebet imod nettoprisindeksering af lejen, men der vil også blive drøftet andre aktuelle emner såsom ind- og fraflytningssyn, IT-systemer til ejendomsadministration m.v.

Det praktiske arbejde med mødeindkaldelser og mødeafvikling vil blive forestået af Mogens Dürr fra EjendomDanmarks kontor i Jylland. Kontakt Mogens for at høre, om der er en ledig plads i erfa-gruppen. 

Hvem er med?

Følgende virksomheder er repræsenteret i erfa-gruppen:

  1. Høgh Administration
  2. EgnsINVEST
  3. Tækker Administration ApS
  4. Boliq Ejendomsadministration ApS
  5. Dansk Administrationscenter A/S
  6. Taurus Ejendomsadministration
  7. Jeba Ejendomsadministration
  8. TLK Ejendomsadministration
  9. Aros Ejendomsadministration ApS
  10. Emilienborg Ejendoms- og projektudvikling
  11. Crescendo Asset Management
  12. Laros
  13. Koncenton
  14. CEJ
  15. Vidar Ejendomme
  16. VEA ApS
  17. Byggeselskabet Mogens de Linde
  18. Sinding & Co.