/ Nyheder / Mød juryen til EJENDOM2023

Mød juryen til EJENDOM2023

Når EJENDOM2023 til efteråret løber af stablen for tredje år i træk betyder det også, at der endnu en gang skal uddeles priser til tre virksomheder i branchen. Til at finde de nominerede er der nedsat en fagjury.

Af

Til oktober afholdes dette års topmøde for ejendomsbranchen. EJENDOM2023 bliver en dag spækket med oplæg, paneldebatter og netværk.

Igen i år hyldes også branchens virksomheder, der skiller sig særligt ud. Det gøres i samarbejde med EjendomsWatch ved overrækkelsen af de tre priser:  Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Bæredygtighedspris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed.

Det er indtil midten af september muligt at indstille virksomheder til priserne, og alle kan indstille. Herefter vil en fagjury vurdere indstillingerne og finde de endeligt nominerede.

Mød juryen

Juryen består af fem kvalificerede og prominente profiler fra et bredt snit af ejendomsbranchen.

Fagjuryens medlemmer er:

  • Michael Nielsen, Danica Ejendomme (juryformand)
  • Mia Manghezi, Pensiondanmark Ejendomme
  • Katja Paludan, Husen Advokater
  • Michael Byrgesen Hansen, Heimstaden
  • Tor Sinding, Sinding & Co.

EJENDOM2023 afholdes den 31. oktober 2023 i Tivoli Congress Center, og der vil løbende blive løftet sløret for årets program.

Tilmeld dig her.