Når medlemmer af EjendomDanmark samles til generalforsamling og årsmøde tirsdag den 28. april 2026, venter der et spændende oplæg. Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen vil holde et oplæg med titlen ’Et mere robust Danmark gennem handling og samarbejde’.
Her vil han tegne overblikket over det risiko- og trusselsbillede, vi står over for. Derudover vil han fortælle om, hvilke initiativer der skal til for at robustgøre Danmark, hvordan samarbejde og koordinering på tværs af hele samfundet er en afgørende del af svaret samt hvordan borgere eller branchen kan gøre en forskel.
Tilmelding
Generalforsamling og årsmøde afholdes på Clarion Hotel Copenhagen Airport i København – og er kun for medlemmer. Hvis ikke du er tilmeldt endnu, kan du tilmelde dig her.