1. Har Københavns Kommune indtænkt en ny affaldsplan ift. at møde de nye krav?
Københavns Kommunes gældende ressource- og affaldsplan Cirkulær København, som er vedtaget i december 2018 af Borgerrepræsentationen, omfatter allerede indsatser, som imødekommer de nye krav til affaldssortering. Dog har klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi betydet, at vi har måtte fremskynde nogle af indsatserne for at kunne være klar til sommer.
2. Hvilke affaldssorteringsløsninger vil der bliver tale om?
Borgerne i Københavns Kommune sorterer allerede i otte ud af de ti affaldsfraktioner.
Fra langt de fleste ejendomme indsamler vi restaffald, bio, papir, pap, metal og plast i beholdere. Indsamling af glas foregår i kuber, der er opstillet i det offentlige rum. Etageejendomme har dog også mulighed for at få opstillet en beholder til glas, hvis de ønsker det. Derudover er der opstillet miljøskabe til farligt affald ved langt de fleste ejendomme. Københavns Kommune er i gang med at stille skabe op ved de ejendomme, som endnu ikke har et.
Vi mangler således kun at etablere ordninger for mad- og drikkekartoner og tekstiler. Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvorledes disse ordninger skal udformes. Til mad- og drikkekartonerne er der to løsninger i spil: Enten skal der opstilles en beholder til særskilt indsamling af kartoner eller også skal det indsamles sammen med plast. For tekstilaffald drøfter vi muligheden for eventuelt at anvende en pose-løsning, men det er endnu for tidligt at sige noget endeligt.
3. Hvordan vil I fra kommunens side styre sorteringen i de ti fraktioner?
I princippet på samme måde som vi altid har gjort. Vi vil sørge for, at der er materiel til rådighed til, at borgerne kan sortere affaldet. Hver affaldsfraktion har sin egen lågfarve på beholderne. Fraktionerne får de nye landsdækkende farver, der i enkelte tilfælde afviger fra de farver, som Københavns Kommune har benyttet siden 2012. Derudover hjælper vi københavnerne til at blive bedre til at sortere gennem oplysning og kampagner om, hvordan affaldet skal sorteres.
4. Hvad skal ligge lokalt inde på matriklen – og hvad bliver affaldsknudepunkter i kommunen?
Som udgangspunkt skal alle affaldsløsninger være placeret på egen matrikel. Det gælder både i dag og fremadrettet.
Som supplement til affaldsløsningerne på egen matrikel arbejder kommunen med i løbet af de næste 3-4 år at etablere 750 sorteringspunkter (affaldsknudepunkter) i det offentlige rum. Sorteringspunkterne kommer ikke til at dække alle affaldsfraktioner, men udvalgte relevante fraktioner, der bl.a. afhænger af, hvor meget plads der er på det enkelte sorteringspunkt og af hvilke affaldsfraktioner, vi vurderer, at der er størst behov for at supplere med.
5. Hvor meget plads vil de nye affaldssorteringsløsninger kræve i gårdmiljøet?
Langt de fleste ejendomme i København har allerede beholdere til otte af de ti fraktioner, hvorfor behovet for nyt materiel heldigvis er begrænset. Vi er opmærksomme på, at pladsen ved mange ejendomme er trang, og det kan være svært at finde plads til flere nye beholdere. Det er håbet, at det kan løses ved, at vi vil kunne hjemtage beholdere til restaffald i takt med, at borgerne bliver bedre til at sortere. Desuden vil vi forsøge at få tilpasset tømningsfrekvensen for de enkelte affaldsfraktioner, så det samlet set ikke bliver nødvendigt at sætte flere beholdere ud i gårdmiljøerne.
6. Bliver det et krav at få lukket ned for de lokale løsninger på matriklerne? Fx centrale affaldssug og affaldsskakter
Udgangspunktet for en affaldsløsning på den enkelte ejendom er, at der skal være affaldsmateriel til, at beboerne kan sortere affaldet i alle de fraktioner, som kommunen stiller krav om. Den enkelte affaldsløsning kan godt bestå af forskellige typer materiel – fx en kombination af centralt affaldssug og beholdere – og kommunen har pt. ingen planer om at ændre på dette.
Vi oplever, at en række af de ejendomme, som i dag har affaldsskakte, på eget initiativ vælger et nedlægge skaktene, fordi det er arbejdsmiljømæssigt problematisk og ressourcemæssigt tungt for ejendomsfunktionærerne at håndtere affaldsbeholderne op og ned fra kældrene.
København Kommune hjælper gerne med at finde ny affaldsløsning de steder, hvor der skal lukkes affaldsskakte, da vi er enige i, at den bedste sortering af affaldet opnås de steder, hvor affaldsmateriellet kan stå samlet, sådan at det er nemt for beboerne at sortere.
7. Lader I jer inspirere af behovsstyret tømning som på erhvervsejendommene?
Borgernes affald bliver primært afhentet i faste tømningsfrekvenser, der varierer afhængig af den enkelte affaldsfraktion. Undtaget herfra er storskrald, glas og farligt affald, der bliver afhentet efter bestilling. Der er ingen umiddelbare planer om at ændre på dette.
Vi har flere initiativer i gang, som skal bidrage til at skabe den nødvendige kapacitet hos ejendommene til at sortere beboernes affald. Som led i implementeringen af Cirkulær København er vi bl.a. i gang med en indsats – kaldet gårdoptimeringsprojektet – hvor vi gennemfører et systematisk arbejde med at tilpasse beholdervolumen (beholderantal og størrelse) hos etageejendommene, så alle har adgang til at sortere i alle fraktioner. Det er planen, at kommunens driftskonsulenter i perioden frem mod 2025 skal besøge ca. 5.500 kundeforhold svarende til ca. 290.000 boligenheder.
Derudover har vi i regi af Cirkulær København også et andet projekt i gang, som handler om at teste et system for automatisk registrering af mængderne i affaldsbeholderne, når de tømmes. Det vil kunne bruges til at give københavnerne feedback om, hvor meget der er sorteret i deres lokalområde, og hvilken effekt det har på miljøet.
8. Hvor hurtigt vil de nye krav til affaldssortering blive rullet ud?
Klimaaftalen lægger op til, at indsamlingen af de ti fraktioner skal gælde fra 1. juli 2021, tekstiler dog først pr. 1. januar 2022. De endelige tidsfrister vil blive fastsat i en ny affaldsbekendtgørelse, som endnu ikke er trådt i kraft.
Københavns Kommune bakker op om de nye indsamlingskrav, og vi vil bestræbe os på at være klar med indsamlingsordninger for mad- og drikkekartoner og tekstiler inden for den tidsramme, som affaldsbekendtgørelsen fastsætter. Hvis klimaplanens tidsfrister fastholdes, kan det dog være vanskeligt at nå at være helt klar på godt et halvt år fra nu. Der skal bl.a. udarbejdes nyt affaldsregulativ og afhængig af den valgte løsning eventuelt indkøbes skraldebiler, beholdere m.m. Med henblik på at kunne tilbyde borgerne mulighed for at sortere mad- og drikkekartoner og tekstiler inden for den fastsatte tidsramme, kan det derfor blive aktuelt i en interim-periode at etablere mulighed for sortering heraf på genbrugsstationerne.
Idet københavnerne allerede sorterer de fleste af de ti fraktioner, er det umiddelbart forventningen, at der generelt ikke er behov for store omvæltninger ude i de enkelte gårdmiljøer.
9. Skal serviceaftalerne med de lokale vognmænd opsiges, eller skal der laves nye?
Københavns Kommune har pr. 1. januar 2019 overdraget kompetencen til at indsamle husholdningsaffald til Amager Ressourcecenter (ARC). Som en del af kompetenceoverdragelsen har ARC overtaget kontrakterne med de private vognmænd om indsamling af affald i kommunen. Desuden er det aftalt, at i takt med at kontrakterne udløber, skal affaldsindsamlingen hjemtages, så det er ARC selv, der står for indsamlingen. Affaldsindsamlingen er i dag opdelt i tre kontraktområder, som udløber i løbet af perioden fra august 2022 til oktober 2023.