Mens muligheden for en midterregering, hvor røde og blå partier lægger ideologierne på hylden og samarbejder om at levere de bedste løsninger for landet uden hensyn til kortsigtede partipolitiske gevinster, længe er blevet affejet som en slags politisk fatamorgana, ser det i skrivende stund ud til at være et meget realistisk udkomme af novembervalget.

Kriteriet for om et sådant projekt bliver succesfuldt, må være om det lykkes at finde på nye og bedre løsninger på dilemmafyldte politiske sager. Og med ejendomsbriller falder forslaget om lagerbeskatning af udlejningsejendomme værdistigninger i øjnene som en oplagt mulighed for at finde fælles fodslag. Her er der nemlig rigelig med plads til forbedringer i forhold til den tidligere S-regerings lovforslag.

Forslag er en yderlighed

For Socialdemokratiet vil udgangspunktet for en politisk løsning være, at tiden er løbet fra de eksisterende regler, hvor beskatningen varierer alt efter om en ejendom handles på den ene eller den anden måde. I forhold til at finde en balanceret løsning kan den eksisterende lovgivning ses som den ene yderlighed, hvor beskatning af værdistigninger i princippet kan skubbes fremad i al evighed, hvis ejendomme handles som datterselskabsaktier.

Den afgåede S-regerings lovforslag om at introducere en løbende lagerbeskatning er derimod udtryk for den anden yderlighed. Her beskattes værdistigninger fuldt ud år for år, og i den konkrete udformning i det lovforslag, der blev fremsat og faldt bort samme dag i forbindelse med valgudskrivelsen, er der reelt ikke mulighed for fradrag ved værdifald for ejendomme, der har haft samme ejer i mange år.

Med to yderligheder på henholdsvis 0 år og en uendelig tidshorisont er der dermed kridtet op til en meget bred spillebane at finde en balanceret løsning på. Det er ingen hemmelighed, at ejendomsbranchen helst ser en fastholdelse af realisationsprincippet, men hvis det ikke kan landes, er der ingen grund til at gå til den anden yderlighed.

Gode muligheder for kompromis

Den gode nyhed for en kommende regering er, at en balanceret løsning kan baseres på rammeværket fra det fremsatte lovforslag. Det kunne for eksempel gøres med to simple tilpasninger:

1. en udskydelseshorisont på for eksempel 10-20 år, så lagerskatten betales løbende, men med en forsinkelse, og

2. en klausul om at al udskudt lagerskat afvikles, når ejendommen skifter ejer – uanset handelstype.

Med et simpelt kunstgreb er belastningen på virksomhedernes likviditet gået fra dramatisk til håndterbar, uden at der er gået på kompromis med det politiske ønske om at lukke muligheden for evig udskydelse af avancebeskatning.

Og det kan endda lade sig gøre samtidig med at statskassen får de ønskede skatteindtægter. Der er selvfølgelig en beskeden omkostning for staten forbundet med at udskyde beskatningen, men den kan rigeligt afholde

Lagerskatten bliver lakmusprøven for ny regering

s inden for det ekstraprovenu på 350 mio. kr., som Skatteministeriet fandt ved at genberegne omfanget af de lagerbeskattede ejendomme.

Hvor der er vilje, er der en vej. Og hvis den politiske vilje til at finde gode løsninger er til stede, står EjendomDanmark og ejendomsbranchen klar til at bidrage med konkrete input.

Dette indlæg er første gang bragt hos Estate Media den 9. december 2022.