I årtierne efter Anden Verdenskrig kæmpede Danmark med boligmangel. Familier boede tæt og mange levede i midlertidige rammer, mens landet langsomt byggede sig ud af krisen. Den tid står i dag som et stille vidnesbyrd om, hvor skrøbeligt boligmarkedet kan være. En epoke, vi bør huske.
Og måske er det vigtigere end nogensinde netop nu. I denne uge har regeringen drypvist præsenteret dele af sit længeventede boligpolitiske udspil. Mange af os i ejendomsbranchen har fulgt med – med en vis forventning. Behovet for flere boliger er nemlig stort, og ethvert initiativ, der kan øge udbuddet, er derfor mere end velkomment.
Udspillet rummer positive takter, men også forslag, som jeg må erkende, ikke ligefrem er groet i EjendomDanmarks baghave. Her mener jeg selvfølgelig forslaget om at ændre planloven, så kommunerne fremover får mulighed for at kræve, at op til 25 procent af boligerne i nye byggerier skal være ejerboliger.
Med forslaget ønsker regeringen at skabe flere ejerboliger. Men i virkeligheden kan det få den modsatte effekt, hvis kommunerne glemmer, at investeringer ikke kommer af sig selv.
Udmeldingerne i den igangværende valgkamp giver mig desværre ikke indtryk af, at den erkendelse fylder ret meget. Og jeg må indrømme, at jeg bliver bekymret for, at konsekvenserne vil kunne mærkes langt ud i fremtiden – for både vores børn, børnebørn og dem, der kommer efter.
Mere bureaukrati betyder mindre byggeri
Jeg deler den politiske ambition om et mangfoldigt boligmarked med plads til alle. Men det marked skaber vi ikke ved at indføre mere bureaukrati. Tværtimod vil flere krav i lokalplanerne gøre processen med at skabe flere boliger endnu mere kompleks.
Det er ikke bare teori. Vi ser det allerede i praksis – blandt andet i København, hvor langsommelige processer bremser opførelsen af nye boliger. Ifølge kommunens egne tal forventes befolkningen at vokse med omkring 120.000 indbyggere frem mod 2060, og det siger sig selv, at boligudbuddet skal kunne følge med. Alligevel oplever mange bygherrer og investorer, at lange sagsbehandlingstider på byggesager og lokalplaner forsinker udviklingen. Hver gang tiden trækkes ud, bliver der opført færre boliger, og med endnu flere krav i lokalplanerne risikerer processen helt at gå i stå.
Derfor er det oplagt, at både Københavns Kommune og landets øvrige kommuner ser på, hvad de selv kan gøre for at få opført flere boliger. Udover sagsbehandlingstiden på byggesager og lokalplaner er der også parametre som byggesagsgebyrer, dækningsafgift og omfanget af ejendomsforbrydelser som hærværk og indbrud, man kan skrue på og arbejde mere målrettet med. Desværre fylder det alt for lidt i iveren efter at jagte stemmer i kommunalvalgkampen.
Syv ud af ti lejere vil vælge en lejebolig igen
Selvfølgelig skal vi bygge flere ejerboliger. Men vi har i lige så høj grad brug for almene boliger, andelsboliger og ikke mindst private lejeboliger. Hver boligform har sin plads og sit formål – og tilsammen skaber de den mangfoldighed, som gør vores byer levende, og som så mange af os holder af. En privat lejebolig kan tilmed skifte karakter og blive til en ejerbolig – for markedet er i konstant bevægelse.
For nyligt viste en undersøgelse fra NRGi Exometric, at syv ud af ti nuværende lejere vil vælge en lejebolig igen. Det er særligt de unge, der tilvælger lejeboligen – måske fordi den ikke kræver store opsparinger og forældrekapital eller måske fordi den giver frihed. Man skal ikke stå på venteliste i årevis, og det kan være en sikkerhed at vide, at vaskemaskinen bliver repareret, hvis den går i stykker.
I sidste ende handler boligpolitik om langt mere end kvoter og procentsatser. Det handler om de rammer, vi giver videre. Historien har vist, hvor svært det er at bygge sig ud af en boligkrise, når den først er indtruffet. Derfor må vi tænke os grundigt om, før vi indfører regler, der risikerer at bremse det byggeri, vi har så hårdt brug for. For det er de realiserbare løsninger, der tæller i virkeligheden.
Det skylder vi – både du og jeg – vores børn, børnebørn og de generationer, der kommer efter.
Dette indlæg blev første gang bragt i Børsen den 16. november 2025.