Målet, når man laver ny lovgivning, bør være ganske simpelt: Lovgivningen skal skabe klarhed, forebygge konflikter og løse problemer. Derfor ærgrer det mig, at lovforslaget om digital kommunikation for privat boligudlejning, der i dag førstebehandles i Folketinget, ikke tager højde for den virkelighed, det snart skal ud at leve i.
Intentionen er god: man vil gøre det muligt at kommunikere digitalt om særligt bebyrdende meddelelser, som hidtil har været undtaget fra reglerne om digital kommunikation. Som reglerne er nu, skal udlejer ved f.eks. opsigelse af en lejer, sende meddelelsen med brevpost. Det er en unødigt omstændig proces og udgør ofte en afvigelse fra, hvordan parterne normalt kommunikerer i lejeforholdet. Efter min mening er det også en forældet praksis, når man tænker på den digitale hverdag, vi ellers lever i. Da PostNord sidste år meldte ud, at de ved udgangen af 2025 ville stoppe omdelingen af brevpost, var en opdatering af lovgivningen på området derfor ikke kun efterspurgt, men også nødvendig.
Heldigvis kom der i sommer en politisk aftale om at øge muligheden for digital kommunikation i lejeforhold. EjendomDanmarks budskab til politikerne har fra start været helt klart: Den nye lovgivning skal sikre den gode dialog mellem lejer og udlejer, være let at administrere og hvad der for os synes indlysende: være med til at forebygge eventuelle tvister.
Man løser ikke problemerne, men flytter dem
Men trods gentagne opråb til politikerne, står vi nu desværre med et lovforslag, der ikke tager højde for de praktiske konsekvenser, det vil medføre ude i virkeligheden. Vedtages lovforslaget, vil udlejer stå med en stor administrativ ekstraopgave, da man har valgt at lade det være hver enkelt lejers opgave at udpege en sikker digital postleverandør. Det vil med andre ord sige, at udlejer potentielt ser ind i at skulle håndtere flere forskellige kommunikationsleverandører til lejere, der bor i samme opgang.
Lovforslaget resulterer desuden i en besynderlig retsstilling for udlejer, hvor konsekvenserne af lejernes valg af en digital kommunikationsleverandør påhviler udlejer. Derfor er jeg ekstra bekymret for konsekvenserne af den manglende præcisering af rammerne og reglerne for leverandørvalget i lovforslaget, som paradoksalt nok kan gøre lovgivningen til kilde for nye konflikter.
Resultatet er nu, at man blot flytter problemerne – ikke løser dem. Ustabil brevomdeling erstattes af usikker lovgivning. Det er hverken lejer eller udlejer tjent med.