Hvordan håndteres milliarder af euro i europæiske ejendomsinvesteringer i et Europa, der stadig er ramt af corona?
Det får du et kompetent svar på til EJENDOM2021. For EjendomDanmark kan nu løfte sløret for endnu et af hovednavne, som kan give sine svar på de spørgsmål.
For deltagerne vil på dagen kunne høre et oplæg fra Dr. Volker Kraft. Han er Managing Partner hos tyske ECE Real Estate Partners.
ECE er et af de førende, europæiske ejendomsinvesteringsfirmaer og har særligt fokus på shoppingcentre fordelt på syv lande. Samlet har ECE’s centre en formodet markedsværdi på mere end fem milliarder euro.
ECE er desuden en aktør, der navigerer i et internationalt marked, følger ejendomsmarkedet tæt og har omfattende erfaring med udvikling af ikke mindst shoppingcentre, hvilket vil afspejles i Dr. Volker Krafts oplæg.
“Jeg er rigtig glad for, at vi på dagen kan byde velkommen til en af de største, internationale aktører på ejendomsscenen. ECE Real Estate Partners har en markant og spændende portefølje, og jeg er sikker på, at alle vil kunne finde meget inspiration i at høre deres take på branchen i et internationalt perspektiv,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark
Tilmeld dig her.