Når EjendomDanmark byder velkommen til årets topmøde bliver det med en perlerække af interessante oplægsholdere heriblandt Christine Lemaitre, der er CEO i Tysklands Råd for Bæredygtigt Byggeri.
Dette års tema for topmødet er ”fremtiden,” og derfor er det særligt relevant med et oplæg om bæredygtighed.
Stor indsigt i bæredygtigt byggeri
Christine Lemaitre er en pioner indenfor bæredygtigt byggeri, og har i mange år været med til at sætte kursen mod en bedre planlægning og byggekultur i Tyskland. Hun tiltrådte som CEO i Tysklands Råd for Bæredygtigt Byggeri i 2010.
Hun har studeret “Structural Engineering” på universitetet i Stuttgart, og i 2008 afsluttede hun sin ph.d. om adaptive letvægtskonstruktioner.
Samler ejendomsbranchen
EJENDOM2023 afholdes d. 31. oktober 2023 på Tivoli Hotel & Congress Center i København.
Programmet for dagen kommer til at bestå af fælles oplæg og selvvalgte spor. Der vil også være tid til både underholdning og netværk.
Af andre talere kan deltagerne blandt andet se frem til at høre den kommende adm. direktør i PensionDanmark Peter Stensgaard Mørch, Daria (Dasha) Krivonos, der er direktør for Instituttet for Fremtidsforskning og mange andre.
Billetter kan bestilles her.