/ Nyheder / Gør din virksomhed en forskel?

Gør din virksomhed en forskel?

Er I stærke på bæredygtighed? Måske har I været særligt innovative? Eller skal I vinde hovedprisen som årets ejendomsvirksomhed. Uanset kategori er der nu åbnet for indstillinger til tre priser for branchen.

Af

Priserne er fremstillet af genbrugstræ – og vil derfor have helt unikke tegn fra deres tidligere funktioner. Foto: EjendomDanmark

De danske ejendomme står på et stabilt fundament – men i virksomhederne bag bliver der hver dag udviklet nye tiltag, tænkt unikke tanker og gennemført store projekter. 

De virksomheder bliver hyldet, når ejendomsbranchen samles til topmødet EJENDOM2022. Her vil der bliver uddelt tre priser: Årets ejendomsvirksomhed, Årets Bæredygtighedspris og Årets Innovation.

Det er branchens egne priser, og der er nu åbnet op for, at du kan indstille din – eller en af dine konkollegaers – virksomhed til alle tre priser. Du kan indstille kandidater her.

Når indstillingerne lukker, vil en kompetent fagjury udvælge de endeligt nominerede i hver af de tre kategorier. Herefter bliver de nominerede offentliggjort, og derefter skal branchen selv stemme om de endelige vindere. De offentliggøres til selve konferencen. 

Priserne uddeles i et samarbejde mellem ejendomswatch og EjendomDanmark. Selve priserne er bygget af træ af engangspaller – derfor har blokkene også brugstegn fra deres tidligere funktioner. De er designet og lavet af det sønderjyske start-up Zweck

Topmødet EJENDOM2022 afholdes den 3. november i Tivoli Congress Center.