/ Nyheder / Favoritterne til Renoverprisen 2023 er fundet

Favoritterne til Renoverprisen 2023 er fundet

En række favoritter til årets Renoverprisen er fundet. De endeligt nominerede projekter skal nu findes på favoritlisten.

Af

Favoritterne til Renoverprisen 2023 er fundet.

18 projekter har nået Renoverprisen 2023’s favoritliste efter nomineringsudvalget har gennemgået de i alt 182 indstillinger. Blandt de 18 favoritter skal de endelige nominerede til prisen nu findes.

Favoritprojekterne er:

Institutioner

  • Bo- og Dagtilbud Bybjergvej, Ballerup
  • Centre for Educational Development, Aarhus N
  • Flugt Refugee Museum of Denmark, Oksbøl
  • Holbergskolen, København NV
  • Ungdomskulturhuset, Sønderborg

Boliger

  • Basecamp South Campus, København S
  • Bethlehem, Hillerød
  • Galgebakken, Albertslund
  • Rudkøbing Gamle Skole, Rudkøbing
  • Sølvvarefabrikken, København S
  • Tranekollegiet, Risskov
  • Uprætentiøs og sansevækkende villa fra 1970’erne, Silkeborg
  • Villa S2, Fredericia
  • 60’er Villa til Børnefamilie, Aarhus V

Erhverv

  • C. Bangs Hus, København K
  • Amager Centret, København S
  • Fælleskontoret i Willemoesgade, Aarhus N
  • Hostrups Hotel/Restaurant, Tønder

En svær opgave

At udnævne favoritter blandt de mange indstillede projekter, har ikke været nemt for nomineringsudvalget.

”Det har ikke været en nem opgave at udpege favoritterne blandt så mange spændende bidrag. Vi er lykkedes med at udpege 18 vellykkede projekter, der på hver sin måde fremhæver renoveringsdisciplinens styrker og bredde. Vi håber, at projekterne kan være med til, at flere får øjnene op for de muligheder og fordele, der ligger i at renovere,” udtaler Karen Mosbech, formand for nomineringsudvalget, i en pressemeddelelse.

Udover hovedprisen uddeles der også i år en særlig pris. Specialprisen skal hylde et lille projekt med stor effekt, som er præget af originalitet og kreativitet.

De endeligt nominerede projekter offentliggøres i slutningen af juni, og vinderprojekterne kåres i september.

Om Renoverprisen

Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond med henblik på at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark.

Læs mere.