/ Nyheder / Et nyt hold ejendomsadministratorer er dimitteret

Et nyt hold ejendomsadministratorer er dimitteret

Det var med smil og grin, da årets EA-dimission fandt sted fredag den 30. september. Årets dimittender blev fejret med champagne, blomster og overrækkelse af eksamensbevis i både København og Aarhus.

Af

Et nyt hold ejendomsadministratorer er dimitteret. Foto: EjendomDanmark.

53 dimittender har i år klaret EjendomDanmarks EA-uddannelse. Det blev traditionen tro fejret i både København og Aarhus sidst i september. På EjendomDanmarks kontor i København var der pyntet op, og mens Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, lykønskede og bød dimittenderne velkommen, holdt bestyrelsesmedlem Rasmus Juul-Nyholm tale ved ceremonien.

En ny virkelighed 

Rasmus Juul-Nyholm talte om den virkelighed, de nye dimittender bliver en del af i ejendomsbranchen – blandt andet i forbindelse med de usikre tider, vi lige nu befinder os i.

”Det bobler i Østersøen, renten skyder i vejret. Alle de økonomiske modeller, vi i ejendomsbranchen har drevet vores forretning efter, er vendt på hovedet de sidste par uger. Intet er som det plejer, og så er det helt naturligt at spørge sig selv: Hvilken rolle skal jeg spille i det her?,” sagde han og fortsatte:

”Lad os få etableret lidt ro. I har valgt en branche, som er super krisestærk. Hvis krisen rigtigt rammer, så er I det helt rigtige sted. Når det brænder på i Danmark, er det os, der er brandmændene, os der holder hånden under det hele. Det var det også under corona, hvor vi holdt ejendommene kørende og sørgede for, at det hele fungerede.”

Del af løsningen

Ejendomsbranchen har det seneste stykke tid været præget af meget politisk debat, og desværre bliver branchen ofte set som en del af problemet fremfor en del af løsningen. Her betyder det meget, når der kommer friske, nye medarbejdere ind i branchen, som kan være med til at gøre en forskel, fortsatte Rasmus Juul-Nyholm.

”Ejendomsbranchen skal betragtes som en del af løsningen. Det er noget, hele branchen skal arbejde for – både de høje herrer i pensionskasserne og de store ejendoms- og administrationsselskaber. Men forandring sker også nedefra. Her kommer I ind i billedet,” sagde han og kom samtidig med en opfordring:

”Forhold jer aktivt til det, der sker i ejendomsbranchen. Hvis I ser noget, I ikke synes er i orden, så sig det. Får I gode ideer til, hvordan man vedligeholder ejendommene bedre, sparer på energien og får nogle bedre relationer til beboerne, så gå videre med det til jeres nærmeste.”

Stor bedrift

Selvom der var fokus på det arbejdsmarked og samfund, som det nye hold ejendomsadministratorer kommer ud til, var der samtidig masser af plads til at anerkende dimittendernes hårde arbejde.

”Det er noget, I gør på et krævende tidspunkt i jeres liv. Så det er en stor bedrift.”

Samtidig med at fejringen fandt sted i København, dimitterede en gruppe nye ejendomsadministratorer også fra Aarhus. 

Her er årets dimittender

Amalie Rothman

Andreas Isager Hansen

Andreas Romme

Anne Madsen Tarp

Annika Kristine Salomon Rasmussen

Anton Mathias Dettmann

Bjørk Møller-Hansen

Carina Andrea Kold

Cecilie Jensen

Celine Glyb Durup

Charlotte Fung

Christine L. Christensen

Dina Knudsen

Emil Johannsen

Emilie Grothen

Emilie Løfsted Hardenskou

Frederik Bjerg

Heidi Ronica Svendsen

Henriette Lykke Nielsen

Irene Larsen

Jakob Wallberg

Joachim Bang Pedersen

Jonas Pour Mozafari

Kamilla Christensen

Kathrine Østergaard Nielsen

Kristian Stemann

Kristoffer Svendsen

Lasse Hjort Nielsen

Lasse Schultz

Lene Hjelm

Line Kanyó Taarnmark

Lisbeth Koch

Liza Winther

Lotte Haaning

Maiken Eiersted Christensen

Maria Morgen Uhler

Marlene Schroll

Michelle Elena Efferbach Eriksen

Mie Alsig Jensen

Mikkel Dahl Kastrupsen

Mohammed Hassan

Pia Hallengreen

Rasmus Hjort Jensen

Rasmus Kæde Lohmann

Rebecca Andersen

Rene Holmbergius Anias

Rikke Brantlov

Sarah Mathiasen

Selahattin Bal

Sine Lindberg

Steffan Hansen

Søren Knak Jacobsen

Tobias Nebeling

 

Det sker