Fokus Nordic er en nordisk ejendomsforvalter med fokus på hele værdikæden, herunder rådgivning, drift og investering. Virksomheden arbejder på en balanceret tilgang mellem afkast, bæredygtighed og socialt ansvar.
Maja Grud Minzari er Head of ESG i Fokus Nordic. Hun fortæller i denne ESG-stafet om, at en ensartet tilgang til rapportering på tværs af branchen er med til at hæve bundniveauet. Hun påpeger dog, at virksomhederne bør fortsætte med at udfordre sig selv og hæve barren på området. Samtidig mener hun, at der ligger en stor kommunikationsopgave i at få rapporterne ud at leve, så de kan gøre en reel forskel. Man får ikke meget ud af, at rapporterne bliver plantet på en underside på virksomhedens hjemmeside.
EjendomDanmarks ESG-stafet giver eksperter mulighed for at dele deres viden og erfaringer med branchen. Stafetten fungerer som en vigtig videndeling, hvor hver ekspert stiller et spørgsmål til den næste i rækken. Den seneste runde af stafetten blev afsluttet, da Jean Ahlefeldt-Laurvig, Head of ESG & Public Affairs i Kereby, sendte et spørgsmål videre til denne rundes ESG-ekspert. Spørgsmålet lyder:
Evnen til at udnytte AI på en bæredygtig måde tror jeg vil spille en afgørende rolle i fremtidens bæredygtighedsindsats. Hvordan ser du, AI-værktøjer kan fremme den bæredygtige indsats?
Kunstig intelligens er ved at tage vores samfund med storm i øjeblikket. De fleste af os har måske ikke helt begrebet, hvordan det vil påvirke vores arbejdsmåde og vores specifikke branche. Men jeg tror også, at AI kan blive en nøglespiller for bæredygtighed i ejendomsbranchen. Især når vi ser på den enorme opgave, der venter med ESG-dataindsamling og -behandling i de kommende år. Derfor tror jeg, at AI vil kunne hjælpe os med at holde styr på alle rapporteringsstandarder og data, så vi kun rapporterer det relevante og nødvendige. Desuden ser vi allerede AI i aktion, når det hjælper med at forudsige uhensigtsmæssige forbrugsmønstre i energi- og vandforbrug, for eksempel på platforme som Ento. Det giver os mulighed for at sætte ind med indsatser, hvor det skaber mest værdi. Sidst, men ikke mindst, bør vi huske, at bæredygtig omstilling kræver store ændringer i menneskers adfærd, og måske kan AI ”nudge” os mod mere bæredygtige valg og en mere hensigtsmæssig brug af vores bygninger.
Hvordan arbejder din virksomhed med ESG-rapportering på hhv. nybyggeri, renovering og drift af eksisterende ejendomme?
I Fokus Nordic er vores hovedfokus primært på forvaltning af eksisterende ejendomme, og vi bygger sjældent nyt. Vi håndterer driften, vedligeholdelsen og renoveringen af eksisterende ejendomme samt indretter nye lejemål til større erhvervskunder. Derfor er vores ESG-fokus i høj grad rettet mod ejendomsdrift herunder energieffektivitet gennem energibesparende foranstaltninger og driftsoptimering. Det er især på eksisterende ejendomme, at vi kan have den største klima- og miljøpåvirkning.
Vi arbejder strategisk med at opdatere vores energimærker for at sikre, at de er nøjagtige og hjælper os med at prioritere vores indsatsområder. For eksempel har vi allerede i år formået at reducere vores CO2-udslip med næsten 20 procent ved at implementere enkle energibesparende tiltag. Dermed kunne vi ”høste” tidligere års energibesparelser, som ikke tidligere var rapporteret. Vi har også integreret bæredygtighedsparametre i vores årlige handlingsplaner for ejendomme. Dermed kan vi definere, implementere og overvåge konkrete initiativer via en “governance”-tilgang.
Hvilken ESG-rapporteringsramme anvender du i din virksomhed?
Indtil videre er Fokus Nordic ikke direkte omfattet af CSRD (EUs direktiv om bæredygtighedsrapportering, red.), men kun dele af virksomheden omfattes fra regnskabsåret 2025. Derfor rapporterer vi endnu ikke offentligt om ESG, men arbejder på højtryk i kulisserne, så vi er klar, når data og rapportering for alvor bliver påkrævet. I 2023 har vi udarbejdet en ny ESG- og bæredygtighedsstrategi i forbindelse med vores nordiske navneskifte. Her har vi blandt andet arbejdet med vores koncept for, hvad vi kalder B2G (Brown2Green). Samtidig sigter vi efter at udgive vores første ESG-rapport i 2024.
Indtil videre rapporterer vi på porteføljeniveau til GRESB, EPRA og SFDR (artikel 8-produkter). På virksomhedsniveau rapporterer vi til UN PRI, PAI samt anvender en tilpasset ESG-rapporteringsramme til vores ejere. Vi overvejer også at implementere UN Global Compact. Derudover har vi udarbejdet vores første klimaregnskab for 2021 og 2022 i overensstemmelse med GHG-protokollen. Vi forsøger at maksimere værdien af disse rapporteringsrammer ved at bruge dem aktivt til at understøtte vores beslutningstagning.
Hvilke typer data er vigtige, hvordan indsamler du dem og hvilke datakilder anvender du?
De vigtigste data for os, som vi indsamler, er forbrugsdata for el, vand og varme i vores ejendomme. Ved udarbejdelsen af vores klimaregnskab blev det klart, at cirka 50 procent af vores CO2-aftryk stammer fra energiforbruget i de ejendommene, vi forvalter. De resterende 50 procent kommer fra bygge-, renoverings- og ombygningsprojekter, hvor data har forskellige formater og kræver blandt andet LCA-beregninger. Det er endnu ikke lovpligtigt for renoveringsprojekter. Vi har visse data fra DGNB-certificeringer, men der er stadig viden, der mangler.
Teoretiske data over ejendommenes forbrug indsamler vi via digital energimærkeovervågning. Det giver os mulighed for at arbejde struktureret og systematisk med optimering af ejendommenes energieffektivitet på et overordnet plan.
Faktiske forbrugsdata er mere udfordrende at indsamle. Men der findes i dag digitale platforme og løsninger til dataindsamling for eksempel Comundo eller Legacy, inklusive lejernes forbrug. Vi samarbejder med nogle af disse løsninger, både for at rapportere ESG-data til kunder/investorer og for at optimere vores drift. Det handler om at definere præcist, hvad formålet med dataindsamlingen er og at være opmærksom på grænsefladerne mellem fælles forbrug, lejernes forbrug, det regulerede forbrug ifølge bygningsreglementet og “husholdningsforbruget.” Udover energidata, indsamler vi også diverse sociale data og governance-data. Her kan vi i højere grad anvende vores eksisterende interne systemer.
Hvilke data bliver vigtige i den nærmeste fremtid? Og hvorfor?
I fremtiden bliver kvantificering af biodiversitet vigtigt. Ligesom jeg tror, vi kommer til at se ind i deling af data på tværs af værdikæderne i et meget stort omfang. Jeg tror også, at det bliver vigtigere at øge nøjagtigheden af CO2-emissionsfaktorer. Dermed afspejler de i højere grad virkeligheden og den forbrugte energi og bliver mindre teoretiske. Jeg forventer, at vi kommer til at inddrage denne nye data løbende gennem tilpasning af vores bæredygtighedsstrategi.
Hvad er nemt, og hvor møder du de største udfordringer i forhold til dataindsamling?
Offentlige datakilder giver sig selv, ligesom det er relativt enkelt at indsamle elforbrugsdata via Energinets Datahub. En lignende løsning kunne man ønske sig for fjernvarme og naturgas.
Hvordan sikrer vi, at ESG-rapportering er med til at gøre en bæredygtig forskel i ejendomsbranchen?
Når vi rapporterer offentligt om vores ESG-indsats er vi med til at inspirere andre virksomheder til at gøre en endnu større indsats – selvom en direkte sammenligning er vanskelig. Der er en stærk bevægelse mod ensartede rapporteringsstandarder, som jeg støtter. Det kan hjælpe med at hæve bundniveauet, reducere dobbeltarbejde og fremskynde omstillingen. Ikke desto mindre mener jeg, at det er mindst lige så vigtigt, at virksomheder fortsætter med at udfordre sig selv og konstant stræber efter forbedring. Det er det, der skaber en reel forskel. Derudover ligger der en stor opgave i at kommunikere vedholdende omkring ens ESG-rapportering, så de flotte rapporter ikke blot bliver udgivet for så at ligge et fjernt sted på en hjemmeside.
Hvordan foreslår du, at vi sikrer videndeling i bygge- og ejendomsbranchen ift. det videre arbejde med ESG?
Der foregår allerede rigtig meget vidensdeling gennem aktiviteter, events, netværk og arrangementer, og netværksgrupper og større fora, hvor erfaringer deles ud, er guld værd. At vi alle på en måde er på samme ”mission” giver en vis åbenhed og ærlighed, hvilket jeg værdsætter højt. Jeg har arbejdet med i en anden branche, byggebranchen, i mange år, hvor jeg har set bæredygtighed gå fra et nicheområde til allestedsnærværende. Så det er virkelig en fornøjelse at se, hvordan kendskabet ESG og bæredygtighed breder sig blandt alle aktører i ejendomsbranchen.
Er der brancheinitiativer eller personer, som har gjort særligt indtryk på dig ift. denne dagsorden, som du gerne vil nævne her?
Der er heldigvis mange dedikerede personer i branchen. Og der kommer konstant nye kræfter til, som ønsker at fremme bæredygtighedsagendaen i en historisk set lidt konservativ branche. Derfor er det svært at nævne et enkelt initiativ eller en enkelt person. Men jeg glæder mig til at se, hvad projektet Real ESG – The Real Estate Reporting Framework kommer ud med til januar. Initiativet Reduction Roadmap og projektet 4til1-planet forsøger prisværdigt at vise en vej frem. Jeg har også fulgt ESG-stafetten med stor interesse.
Hvilket ESG-stafet spørgsmål vil du sende videre til en kollega i branchen?
Hvordan påtænker I at arbejde med leverandørkædedialog og det kommende CSDDD – og hvor moden tror du branchen er til det?