/ Nyheder / Erfa-gruppemøde i Aarhus

Erfa-gruppemøde i Aarhus

Erfa-gruppen i Aarhus mødtes til en dialog om fusionen mellem to ejendomsvirksomheder, der i dag går under navnet Taurus Ejendomsforvaltning, samt en snak om ejendomsvurderinger.

Af

Erfa-gruppemøde i Aarhus.

Tirsdag den 7. maj 2024 var der møde i Erfa-gruppen i Aarhus, hvor blandt andet Taurus Ejendomsadministrations fusion med Ejendomsvirke A/S var på dagsordenen. Mødet blev dog indledt med præsentation af to nye medlemmer i erfa-gruppen, advokatfuldmægtig Laura Kjær Pedersen, DLA Piper, og direktør Morten Holst Aaen, Laros Ejendomsadministration.

Fusion på dagsordenen

Ddirektør Thomas Windtbjerg, Taurus Ejendomsforvaltning, holdt et oplæg, hvor han fortalte om forløbet af fusionen mellem Taurus Ejendomsadministration og Ejendomsvirke A/S til det, som nu hedder Taurus Ejendomsforvaltning.

I oplægget kom han ind på den strategi og de tanker om fremtiden, som lå bag beslutningen om fusionen, men også om de grundige overvejelser der havde været om hvilket cvr-nummer, der skulle videreføres, valg af navn til selskabet og udformning af nyt logo. Han berettede også om forløbet med at få sammenlagt to organisationer, der har base flere forskellige steder i landet, og arbejdet med at få medarbejdergrupperne godt integreret med hinanden.

Samtidig har Taurus Ejendomsforvaltning skiftet lokalitet i Aarhus, idet selskabet nu er flyttet til nye kontorer i Trælasten i Aarhus.

Ejendomsvurderinger

Også Mogens Dürr, EjendomDanmark, holdt et kort oplæg om de udfordringer med foreløbige ejendomsvurderinger og senere efterreguleringer af grundskyld og dækningsafgift, som ejendomsbranchen står overfor.

Mødet blev afsluttet med en rundvisning i Trælasten og Taurus’s nye kontorlokaler, hvor der er en betagende udsigt over Aarhus Midtby.