/ Nyheder / Energibesparelser?

Energibesparelser?

Med en lille indsats kan man opnå store besparelser på udgiften til fjernvarme i en ejendom. Det går ikke ud over komforten. Til gengæld kan man undgå at betale bøder for manglende afkøling.

Af

Foto: Energispring, Kbh Kommune

Varmeanlægget er med til at sikre et godt indeklima i din ejendom, og 9 ud af 10 boligforeninger kan spare op til 10 % på deres årlige varmeregning ved korrekt indstilling. Det kan give mærkbare energibesparelser, hvis du eller den, der driver fjernvarmeanlægget, lærer at styre anlægget.

Men det kan være uoverskueligt at navigere i fjernvarmekælderens ventiler, pumper og beholdere m.v. Derfor har Energispring lavet et redskab, så en ikke-sagkyndig kan finde rundt i fjernvarmekælderen og undgå en håndfuld af de klassiske fejlkilder.

 

Her kan du få hjælp til at indstille jeres fjernvarmeanlæg korrekt

Med en lille indsats kan du og jeres ejendom opnå store besparelser på udgiften til fjernvarme. Det går ikke ud over komforten, og du kan undgå at betale bøder for manglende afkøling.

Undgå spild af varme med dit fjernvarmeanlæg

Det kan give mærkbare energibesparelser, hvis du eller den, der driver fjernvarmeanlægget, lærer at styre anlægget optimalt.

Der er en håndfuld klassiske fejlkilder, som typisk gør, at fjernvarmeanlægget ikke er indstillet korrekt.

Energispring har udviklet et materiale, som kan give dig, der ikke er ekspert i fjernvarmeanlæg, tilstrækkelig viden til at stille på dit anlæg – uden at forvirre dig med for meget information. 

Redskabet består af 8 farvede skilte samt en chekliste, der kan vise dig de rigtige indstillinger af anlægget i fjernvarmekælderen. På bagsiden af skiltene står der, hvad I skal gøre og hvor ofte. Skiltene skal hænges op de relevante steder i jeres fjernvarmekælder.

Tjeklisten er et praktisk redskab på 4 sider, hvor du på de midterste sider kan du notere oplysninger om ventiler, pumper og beholdere i løbet af året. På de sidste sider kan du notere, hvilke tilsynsfirmaer, som har tilset fjernvarmeanlægget i løbet af året. Gør det fx til en rutine at gennemgå jeres anlæg via tjeklisten én gang om måneden i vinterperioden. Hermed får du et indblik i, om anlægget er indstillet korrekt hele vinteren, hvor I har jeres store forbrug.

 

Seneste nyheder