/ Nyheder / Ekstraordinære indsatser: Her er de nominerede til branchens særpris

Ekstraordinære indsatser: Her er de nominerede til branchens særpris

Coronakrisen var en særlig situation – men gennem mørket lyste en håndfuld personer, organisationer og institutioner op med deres ekstraordinære indsats. De hyldes til EJENDOM2021, hvor der uddeles en særpris for en unik indsats under coronakrisen.

Af

En jury har nomineret tre kandidater for deres ekstraordinære indsats under corona. Foto: ProDomus, Danske Shoppingcentre og Folketinget

I omkring halvandet år herskede der på mange måder særlige tilstande. Coronakrisen svøbte sig omkring alle hjørner af livet – og også om ejendomsbranchen. 

Til EJENDOM2021 hyldes tre af de hunderedevis personer, der under coronakrisen gjorde en særlig indsats. De tre kandidater, der er indstillet af en jury, har alle på hver deres facon og inden for hvert deres område haft en kolossal betydning for ejendomsbranchen under coronakrisen.

Det fortjener at blive anerkendt. For uanset om det har været den utrættelige kamp for at styre en yderst presset detailhandel så sikkert som muligt gennem krisen, om det har været en extraordinær indsats for rekruttering særligt med de vigtige praktikanter eller den politiske indsats på mange områder fra Christiansborg har det krævet noget ekstra. 

Til selve topmødet, der foregår i slutningen af oktober, vil deltagerne stemme om, hvem der skal modtage prisen – men alle normineringen er branchens anerkendende klap på skulderen for arbejdet under coronakrisen.

Mød de tre kandidater

1. Britta Jespersgaard, ProDomus

Britta Jespersgaard på hvid baggrund

Britta Jespersgaard, direktør hos ProDomus, udviste stort samfundssind under coronakrisen. Britta Jespersgaard er aktiv i branchens rekrutteringsarbejde, og det sås under coronakrisen. Her fortsatte hun ufortrødent med at ansatte praktikanter, som var del af det løbende beredskab under krisen. Derudover blev der gjort en særlig indsats for at praktikanterne kunne lave deres hovedopgaver.

Det kræver en ekstra indsats og nytænkning at sikre praktiksteder – ikke mindst under en krise som coronaen. At tage praktikanter kan både være fornuftigt for forretningen nu og her, og det er godt for branchen som helhed, fordi vi mangler arbejdskraft. Den opgave har Britta Jespersgaard løftet under vanskelige vilkår.

Juryen

EjendomDanmark

2. Finn Sture Madsen, Danske Shoppingcentre

Finn Sture Madsen, COO hos Danske Shoppingcentre, spillede som formand i EjendomDanmarks retailudvalg en central rolle i dialogen med politikere og embedsmænd under hele coronakrisen. Han har under hele krisen bidraget konstruktivt med løsningsforslag på de løbende udfordringer.

Finn Sture har været aktiv og synlig gennem hele krisen. Han har bl.a. gennem sit arbejde i retailudvalget medvirket til at skabe fokus om ikke alene shoppingcentrenes, men hele branchens udfordringer. Finn Sture Madsen har desuden bidraget til  at synliggøre den ansvarlige måde, som branchen kom igennem krisen på – blandt andet gennem hjælp til lejerne.

Juryen

EjendomDanmark

3. Det danske Folketing v. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen

De politiske processer og politiske samarbejde under krisen har været omdiskuteret. Ejendomsbranchen vil gerne kvittere for, at Folketinget hurtigt og under svære vilkår blev enige om at hjælpe erhvervslivet med en række hjælpepakker.

Folketingets og ikke mindst regeringens håndtering af hjælpen til erhvervslivet under krisen har med rette været og er omdiskuteret. Det står samtidig klart, at hjælpepakkerne har været med til at holde hånden under både lejere og udlejere i en meget svær periode. Hjælpepakkerne har desuden været af en rækkevidde, som ikke har været standard i alle de lande, som vi normalt sammenligner os med. Der er ingen tvivl om, at hjælpepakkerne er medvirkende til, at den danske økonomi og erhvervsliv i dag står stærkt.

Juryen

EjendomDanmark

Mød juryen

Juryen som har nomineret de tre kandidater består af Michael Nielsen, Danica Ejendomme, Thomas Windtberg, Taurus og Marie Helms, RED. 

De har udvalgt de tre endelige nominerede ud fra en liste med indstillede fra alle hjørner af ejendomsbranchen. 

Could not find post with assigned ID