/ Nyheder / Ejendomme gør danskernes pensioner grønnere

Ejendomme gør danskernes pensioner grønnere

Grønne investeringer i ejendomme vejer tungt i de danske pensionskassers indsats for at investere mere bæredygtigt. Næsten en fjerdedel af pensionskassernes grønne investeringer er sket i ejendomme.

Af

Pensionskasserne investerer grønt – særligt i ejendomme. Foto: Alexander Farnsworth, iStock

De danske pensionskasser er afgørende i at drive den grønne omstilling af samfundet fremad. Derfor gav en samlet pensionsbranche i 2019 tilsagn om at styrke de grønne investeringer med hele 350 mia. kroner frem mod 2030.

I dag er man allerede nået et godt stykke af vejen, da pensionskasserne har styrket deres grønne investeringer med 240 mia. kroner. Det skriver pensionskassernes brancheorganisation Forsikring & Pension i en opgørelse. En betydelig andel af det beløb er gået til investeringer i grønnere ejendomme.

Ejendomme fylder godt i det grønne regnskab

De danske pensionskasser har aktive investeringer for mere end 3.000 mia. kroner, og ca. hver tiende krone er sat i en ejendom et sted. Men blandt de grønne investeringer fylder ejendommene endnu mere: Mere end hver femte krone, pensionskasserne har styrket deres grønne investeringer med, er gået til at gøre ejendomme grønnere. Helt præcist er 22,5 pct. af de grønne investeringer – eller 54 mia. kroner – er sket i ejendomme.

Det velkendt, at grønne forbedringer af ejendomme er en af de hurtigste genveje til et grønnere samfund. Derfor er det også helt oplagt, at en stor del af pensionskassernes grønne investeringer er sket i ejendomme. Det er til gavn for både pensionærerne og for den grønne omstilling, er vurderingen hos EjendomDanmark.

Du kan læse mere om pensionskassernes grønne investeringer i faktaarket nedenfor eller via linket til højre.

Faktark – Pensionskassernes betingede tilsagn om grønne investeringer 2022

Kontakt

Anders Gade Jeppesen

Økonomisk chefanalytiker

Cand.polit.

Cecilie Lund Vinther

Underdirektør

Cand.comm. / Journalist