/ Nyheder / EjendomDanmark kaster lys over myterne på Folkemødet

EjendomDanmark kaster lys over myterne på Folkemødet

Årets Folkemøde er lige om hjørnet. Her står EjendomDanmark bl.a. bag debatten ”Sandhedens Time – fakta og myter om ejendomsbranchen”, som opklarer og afmystificerer fordomme om branchen.

Af

Folkemødet afholdes i Allinge på Bornholm. Foto: Pelle Rink

Inden længe samles politikere, organisationer og borgere på Bornholm til årets Folkemøde. EjendomDanmark er også til stede – og åbner for debatten om de mange myter, der florerer om ejendomsbranchen.

Skal nuancere billedet af ejendomsbranchen

Under overskriften ”Sandhedens time – Fakta og myter om ejendomsbranchen” inviterer EjendomDanmark publikum til at teste deres fordomme om ejendomsbranchen af, hvilket følges op af en debat og dialog om, hvad der egentlig er myter, og hvad der er fakta.

”Med arrangementet på Folkemødet vil vi gerne skabe et rum, hvor fordommene kan blive delt, og vi kan imødekomme dem med fakta og dermed tegne et mere nuanceret billede af branchen,” fortæller Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark, og han tilføjer:

”Jeg ser meget frem til Folkemødet – og jeg håber, at medlemmer, samarbejdspartnere og alle, der har interesse eller nysgerrige på ejendomsbranchen, har lyst til at kigge forbi til vores to spændende debatter og kolde forfriskninger.”

Her finder du os

Debatten afholdes på Folkemødet i Allinge på Bornholm den 16. juni.

Debatten finder sted i Primetime-teltet – F11 tæt på Allinge Røgeri fra 12.45-13.45.

Kom også gerne forbi til vores debat Boligmanglen truer: Hvordan forenes drømme med virkelighed?, der afholdes samme sted fra 11.30-12.30