/ Nyheder / Du er inviteret: Bæredygtig omstilling i øjenhøjde

Du er inviteret: Bæredygtig omstilling i øjenhøjde

Kom og bliv klogere på, hvordan EjendomDanmark vil klæde branchen på til den bæredygtige omstilling til lanceringen af vores store bæredygtighedsprojekt den 5. september.

Af

Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.

I EjendomDanmark hjælper vi den udvikling på vej med det toårige projekt Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen, BOE, der skal give branchens aktører viden og handlekompetence til arbejdet med bæredygtighed. 

Projektet sker i samarbejde med Rambøll.

Her vil vi klæde en gruppe virksomheder på til at arbejde med en bæredygtig omstilling via et uddannelsesforløb. Samtidig vil vi stille en digital læringsplatform til rådighed for resten af branchen.

Vi skyder projektet i gang med en konference i København og hybridkonferencer i Odense og Aarhus den 5. september. Der vil være både fælles oplæg og lokale variationer.

Kom blandt andet og oplev Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, Mette Qvist, underdirektør i EjendomDanmark, Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit samt Jesper Nygård, adm. direktør, Realdania.

Projektet er finansieret af Forenet Kredit, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Rambøll Fonden og Realdania.

Tilmeld dig København-begivenhed her.

Tilmeld dig Aarhus-begivenhed her.

Tilmeld dig Odense-begivenhed her.