For alle os, der færdes i København, er der en åbenlys udfordring: Manglen på boliger. Det påpeger LLO Hovedstaden også på i et debatindlæg her i Altinget, og lad mig først og fremmest understrege, at jeg fuldt ud deler analysen af, at der skal gøres mere for at sikre boliger til københavnerne.
De seneste år er der sket en massiv udbygning af boligmassen. Ejendomsbranchen har investeret stort og leveret tusindvis af nye lejligheder til københavnerne. Det er et vigtigt bidrag, men udfordringen er så massiv, at det ikke er nok.
Derfor har administrerende direktør for LLO i Hovedstaden, Claus Højte, ret i, at presset på boligmarkedet er stort.
Men fortællingen om, at København i dag er “fyldt til bristepunktet med svinedyre lejeboliger”, er skæv.
Ja, der kan findes nybyggede boliger på gode placeringer i det høje prisleje – men det er langt fra hele billedet af det samlede boligmarked.
Private lejeboliger er indgangen til at bo i København
Faktisk er det især de private lejeboliger, der i dag sikrer, at almindelige familier og lønmodtagere kan få tag over hovedet i byen. Det er ikke ejerlejlighederne til mange millioner i Nordhavn, der gør det muligt – det er lejeboligen, som for mange er indgangen til at bo i København.
Det er vigtigt, at vi ikke ensidigt tegner billedet af, at de private udlejere og pensionskasser kun leverer dyre boliger. De spiller tværtimod en central rolle i at skabe den variation, der gør det muligt at finde en bolig i byen på forskellige indkomstniveauer.
Når boligpriserne i København stiger, skyldes det først og fremmest, at for mange mennesker konkurrerer om for få kvadratmeter. Det er klassisk økonomi.
Vender vi blikket mod Aalborg, ser vi det modsatte billede: Her er der bygget flere boliger, end der er flyttet mennesker til, og resultatet er tydeligt – priserne falder. Det viser med al tydelighed, at den mest effektive løsning er at øge udbuddet.
Det er altså manglen på boliger, der driver udfordringen med at finde en bolig. Derfor er svaret klart: Skal vi tage livtag med boligudfordringen i København, skal vi bygge mere.
Kommunen skal ændre lokalplanerne
Her er vi glade for, at Claus Højte også selv peger på kommunens ansvar. For sandheden er, at Københavns Kommune selv kan gøre meget:
Sagsbehandlingstiderne kan forkortes, så projekter hurtigere kan realiseres.
Lokalplanerne kan indrettes, så de ikke stiller fordyrende krav, der ikke matcher efterspørgslen – eksempelvis kravet om unødigt store boliger, som presser både udbud og prisniveau.
Der er intet, der forhindrer kommunen i at tage disse skridt. Og hvis vi vil have flere boliger i København, er det helt afgørende, at rammerne for byggeri ikke spænder ben for de mange aktører, som faktisk ønsker at levere boliger til byen.
Vi deler ambitionen om en blandet by. København skal rumme boliger til hele livet – ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger, som hver især spiller en afgørende rolle.
Men hvis vi skal sikre en by med plads til alle, er det afgørende, at vi giver rammerne for et bredt boligudbud.
Derfor bør politikerne også kigge på rammebeløbet, så det bliver muligt at bygge flere almene boliger. Derfor bør både branche og politikere se på, hvad vi kan gøre for at omdanne mere erhverv og flere tagrum til boliger. Derfor bør vi have en konstruktiv og dialogsøgende tilgang.
At ensidigt pege på lejeboligerne som problemet er misvisende. De er en del af løsningen.
København er fyldt
Jeg er derfor enig i, at København oplever boligmangel. Men vi skal passe på, at fortællingen ikke bliver, at byen snart er “ejet af kapitalfonde og spekulanter”, som ikke ønsker tilfredse lejere.
Sandheden er, at København er fyldt, og det kan vi kun løse ved at bygge mere og udnytte kvadratmeterne bedre.
Løsningen er derfor ikke at problematisere de aktører, der faktisk leverer nye boliger og ved samme lejlighed tale en hel branchens bidrag ned.
Løsningen er at sikre, at rammerne understøtter det nødvendige byggeri, så københavnerne i fremtiden har flere – og mere varierede – boliger at vælge imellem.
Dette debatindlæg er første gang bragt i Altinget d.10.09.2025.