Efter mere end et års coronaundtagelsestilstand har vi på de danske arbejdspladser i høj grad erfaret, hvordan Teams, Zoom, Google Meet og Skype kan erstatte mange fysiske møder. Digitaliseringen har været en øjenåbner for hjemmearbejdets muligheder og givet medarbejderne stor fleksibelt.
Men det sociale med kollegerne, den faglige udvikling og sågar kantinen gør, at stadig flere igen ønsker at skifte spisebordet ud med hæve-sænke-bordet.
Dermed kommer de arbejdspladssultne medarbejdere i stigende grad tilbage på kontoret. Mit bedste bud er også, at vi i fremtiden i højere grad vil se en kombination af hjemmearbejde og kontortid. Og denne nye cocktail giver udfordringer, der får betydning for min branche; Nemlig ejendomsbranchen.
Boligens indretning
Bliver hjemmearbejdet en del af normalen, pålægges medarbejderne nemlig en byrde i at indrette et hjem, som indeholder en mere permanent arbejdsplads – med hvad der dertil hører af skærme og ergonomiske hjælpemidler. Med det bliver både valget og indretningen af boligen relevant i forhold til arbejdet.
Samtidig er hjemmearbejdspladser ikke nødvendigvis gratis, ligesom de optager plads. Nogen kunne måske finde på at sige, at hvis medarbejderen selv får ansvaret for pladsindretning ved hjemmearbejde, så skal medarbejderne også kompenseres.
Men med de omvendte briller: Får arbejdsgiverne ansvaret, skal arbejdsgiverne pludselig blande sig i, hvor og hvordan medarbejderne bor. Flere holdninger til hjemmet ønsker de færreste nok – og da slet ikke deres arbejdsgivers.
Det er der i og for sig ikke noget nyt i – andet end at det måske går hurtigere end tidligere. Ejendomsbranchen er i dag som altid nødt til at se ind i fremtiden, tage velovervejede chancer og tilpasse de mange ejendomme til det, som vi tror på vil få efterspørgsel.
Jannick Nytoft
Adm. direktør
Fleksible rammer
Størst kan regningen for samfundet dog umiddelbart blive: Bevæger vi os i retning af mere hjemmearbejde generelt, stiller det nogle helt nye krav til fremtidens byggeri.
Kontorarbejdspladserne, både de nybyggede og de renoverbare, skal indrettes anderledes og mere fleksibelt. Det samme gælder i privaten, hvor boligerne skal være større, hvis der skal være plads til hjemmekontorer til både mor og far.
I de større byer – ikke mindst i København – kæmper politikerne allerede i dag med at skaffe flere boliger. Ikke mindst de mindre og billigere. Og det er ikke uden grund.
Efterspørgsel er højere end udbuddet, og det betyder, at det i dag er udfordrende at få en bolig i Københavns Kommune. Den udfordring bliver bestemt ikke mindre, hvis en øget digitalisering af arbejdsmarkedet fører til krav om større og dermed dyrere boliger.
Modsatrettede tendenser
Også kontorarbejdspladserne transformeres, og der er bevægelser i flere retninger. Men en ting er sikker: Arbejdspladsen skal være mere fleksibel, hvilket i sig selv vil forstærke den digitale udvikling.
Den fleksible arbejdsplads betyder, at man i nogle tilfælde vil tænke på nedskalering i antallet af nødvendige kvadratmeter. Modsat spår mange, at coronavirussens hærgen vil sætte sig som et behov for større afstand og mere luft også på arbejdspladsen.
Altså flere kvadratmeter til hver medarbejder. Men behovene vil under alle omstændigheder ændre sig og kræve nye måder at tænke på, indrette sig på og modernisere ud fra. Det er alt sammen noget, der vil kræve investeringer.
Mange geninvesteringer
Det er der i og for sig ikke noget nyt i – andet end at det måske går hurtigere end tidligere. Ejendomsbranchen er i dag som altid nødt til at se ind i fremtiden, tage velovervejede chancer og tilpasse de mange ejendomme til det, som vi tror på vil få efterspørgsel.
Det er derfor, at en ejendom ikke bare er en ejendom. Ejendomme bliver løbende i levetiden renoveret og moderniseret for tre til fire gange det oprindelige byggebeløb og erstattet af det, som er nutidens foretrukne model.
Det betyder konstant forandring. Tag for eksempel storcentrene, som måske tidligere satsede på blandt andet friture og fastfood. Nu er tiden en anden, og alt skal tilpasses, hvad kunderne foretrækker, hvilket i højere grad er eksempelvis gourmetmad og foodcourts.
Det samme gælder kontorer, som følger den teknologiske udvikling. For 20 til 30 år siden havde man store lokaler til arkivering – nu har man et lille serverrum. Samtidig dukker der sensorer op allevegne, der kan skabe bedre indeklima og spare på forbruget.
Under konstant forandring
Overvejelserne om udviklingen efter corona er ikke argumenter mod hverken digitalisering eller hjemmearbejde eller nye arbejdspladser. Fordelene ved den moderne fleksibilitet er åbenlyse.
Men det er værd at bruge tid på at overveje, hvordan fremtidens digitaliserede hjemmearbejde skal håndteres. For der er ikke kun konsekvenser for arbejdsmarkedet, men også for boligmarkedet og i sidste ende handler det om, hvordan vi hver især indretter vores hjem og liv.
Ejendomme er nemlig levende størrelser, som konstant er under forandring, og hvor der skal investeres for at rumme nye behov. Det kan godt være, at man ikke altid kan se det på ydersiden af ejendommene – men på indersiden sker der hele tiden noget.
Dette debatindlæg er første gang bragt i Altinget d. 17. maj 2021.