Den voldsomme corona-krise har ført til akut og voldsom mangel på likviditet i store dele af erhvervslivet. Store hjælpepakker gør deres for at afbøde situationen – men også kommunerne kan gøre en hel del, ikke mindst ved at kigge nærmere på dækningsafgiften.
Det har man gjort på Frederiksberg, hvor bystyret har besluttet at udskyde betalingen af den kommende rate af dækningsafgiften til januar 2021. Rentefrit, vel at mærke.
”Det er et godt tænkt af politikerne på Frederiksberg. En henstand af dækningsafgiften giver udlejerne en bedre likviditet her og nu, og det giver dem bedre muligheder for at finde lokale kriseløsninger i dialog med erhvervslejerne,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
Kan være utilstrækkeligt
En udskydelse af dækningsafgiften kan dog vise sig ikke at være tilstrækkeligt. Dækningsafgiften er en ejendomsskat på erhvervsejendomme, og den betales af erhvervslejere som en del af disses husleje. Afgiften rammer dermed virksomhederne som en fast udgift uanset deres omsætning – og uanset faldet i denne omsætning. Udskudt dækningsafgift er hjælp til henstand med huslejen, men betyder ikke umiddelbart en lavere husleje på sigt.
”Der er under alle omstændigheder stadig en regning at betale i 2021 – selvom mange virksomheder nok stadig ikke er kommet sig helt på det tidspunkt. Derfor kan der i stedet være behov for at kigge endnu mere på dækningsafgiften,” siger Jannick Nytoft.
I EjendomDanmark peger man derfor på at sænke dækningsafgiften eller på at annullere den kommende rate frem for at udskyde den.
”Ved at sænke dækningsafgiften her og nu giver man et skud meget tiltrængt likviditet direkte til virksomhederne. En lavere dækningsafgift betyder det kort og godt en lavere husleje for mange butikker,” siger Jannick Nytoft.
En reduktion af dækningsafgiften kan sende meget store beløb ud til det nødlidende erhvervsliv som direkte reduktioner i huslejerne. En anden mulighed er at annullere den kommende rate af dækningsafgift: Undlader kommunerne at opkræve dækningsafgiften for andet halvår af 2020, vil det sende over 1,1 mia. kroner ud til erhvervslivet, og da der er tale om et engangsbeløb, vil det ikke skade kommunernes økonomi på lang sigt.