Der bliver stadig større rift om at tiltrække og fastholde arbejdskraft til de danske arbejdspladser. De store efterkrigsgenerationer går på pension, og der er ikke nok unge til at udfylde hullerne. Udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft vil også gøre sig gældende for ejendomsbranchen. Bare inden for ejendomsadministration skal der ifølge EjendomDanmarks beregninger de næste ti år uddannes 4.250 ejendomsadministratorer ekstra, hvis der skal være arbejdskraft til at matche behovet for administration af både private, almene og offentlige ejendomme.
For at motivere og tiltrække næste generation af medarbejdere bør arbejdspladserne blandt andet blive bedre til at kommunikere, at de unge kan gøre en samfundsmæssig forskel gennem deres job, pointerer fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. For ejendomsbranchen handler det særligt om at få fortalt en historie, der række længere ud end profit, og få nogle samfundsmæssige målsætninger nedfældet i virksomhedens CSR-politik, mener Anders Sælan, arkitekt og projektchef hos udviklingsselskabet Tetris.
Uvurderlig ressource
En ny generation unge står klar til at indtage arbejdsmarkedet, og de bliver en eftertragtet vare, for der er få af dem grundet en periode med lavt fødselstal. De næste ti år bliver der 25.000 færre 15-19-årige på arbejdsmarkedet, påpeger Anne-Marie Dahl. Vil man som arbejdsplads stå stærkt i kampen om at rekruttere arbejdskraft, gælder det blandt andet om at forstå, hvad der kendetegner den generation, som Anne-Marie Dahl kalder for SoMe-generationen.
”De unge er opvokset i en individualistisk digital tid med ufattelig mange drømmebilleder i medierne. De er vant til at skulle skille sig ud og præstere. På mange måder er de en meget perfekthedssøgende generation, som ikke vil betragtes som et nummer i rækken.”
Hun beskriver dem også som en meget følsom generation.
”Mange af de arbejdspladser, jeg besøger, synes, de unge medarbejdere kan være lidt besværlige. De vil gerne være i centrum og begynder at græde, bare man prikker til dem,” siger hun.
Vil virksomheder gerne rekruttere og fastholde de yngre medarbejdere, vil der være gange, hvor man bliver nødt til at bide sig i tungen, mener hun.
”I stedet for at blive irriteret må man udvise tålmodighed og hjælpe de unge godt i gang. De bliver en uvurderlig ressource fremadrettet.”
Fra afkast til autentisk fortælling
Som virksomhed må man også forberede sig på, at de unge ikke kun har høje forventninger til sig selv, de forventer sig også meget af arbejdspladsen – og det handler ikke om, at de skal tilbydes en høj løn.
”De unge skal kunne se et formål og en mening med deres arbejde, de vil gerne gøre en forskel,” siger Anne-Marie Dahl.
Det synspunkt er Anders Sælan enig i, og han mener, at særligt ejendomsbranchen står over for en kæmpe opgave, når det handler om at få de unges øjne op for, hvorfor det giver mening at arbejde i branchen. Der er brug for lidt af en transformation.
Det primære fokus for branchen har ifølge Anders Sælan gennem mange år været at foretage fornuftige investeringer og få en god forrentning, og det er den historie, man har fortalt. Men ejendomsbranchen bør blive bedre til at fortælle en historie, der rækker længere ud end profit, råder han.
”Det er en branche, der på mange måder sætter et positivt aftryk på samfundet, og den historie skal ud over rampen.”
Den enkelte ejendomsvirksomhed bør skabe en autentisk fortælling, der viser, at man ønsker at bidrage til det omgivende samfund. Det kunne for eksempel være at opføre flere ungdomsboliger til de studerende i storbyerne.
”Det er en udfordring i samfundet, som er svær at løse, og hvor nogle allerede har knækket halsen i forsøget. Lige meget hvilke problematikker man vælger at gå ind i, skal historien være troværdig. Står ungdomsboligerne til skyhøje kvadratmeterpriser, er historien ikke længere autentisk,” siger Anders Sælan.
Rammer for dagligdag
Nogle ejendomsaktører er begyndt at indtænke samfundsmæssige målsætninger i virksomhedernes CSR-politik, og det kan være en god vej at gå, hvis man vil tiltrække fremtidens arbejdskraft, mener Anders Sælan.
”De næste generationer vil være mere villige til at bytte deres arbejdsplads ud med en, der har en mere relevant CSR-profil.”
Ejendomsbranchen har stor indflydelse på udviklingen af de danske byer og skaber rammerne for almindelige menneskers dagligdag, og det kan man med fordel slå på i sin CSR-politik.
”Måske gør man en indsats for miljø og klima eller tilrettelægger boligområder på en særlig måde for at skabe de mest optimale forhold for den ældre eller yngre del af befolkningen,” siger Anders Sælan.
Enkelte i branchen er begyndt at udvikle koncepter inden for ungdoms-, senior- eller plejeboliger, og det er et fint eksempel på, hvordan man kan vinkle sit produkt ind i en samfundsmæssig kontekst og lade afkastet træde i baggrunden.
”At udvikle koncepter, der har en samfundsmæssig effekt og bidrager med løsninger, er en del af vores fokus. Og her kan ejendomsbranchen gøre en forskel. For når man sætter samfund og menneske før kortsigtet profit, kommer der bedre løsninger på den lange bane,” siger Anders Sælan.
Kom på kursus
Støvet 80’er-miljø
Ud over at skabe den gode fortælling vil det også være nødvendigt at sætte ind på at gøre arbejdspladsen mere attraktiv.
”Man skal kunne sende et signal om, at det her er den fedeste, mest spændende arbejdsplads, der findes. Det, virksomheden slår sig op på, skal være troværdigt. Oplever medarbejderne, at det, de er blevet lovet til jobsamtalen, er for langt væk fra virkeligheden, så smutter de,” siger AnneMarie Dahl.
For den yngre generation vægter muligheden for at udvikle sig også højt, når de skal vælge job. Udsigten til at arbejde inden for samme område mange år frem er ikke attraktiv.
”Som virksomhed kan man måske tilbyde nogle forskellige karriereveje, eller man kan åbne for, at medarbejderen kan blive sendt på udveksling i en periode,” foreslår Anne-Marie Dahl.
En attraktiv arbejdsplads handler også om de fysiske rammer og de services arbejdspladsen tilbyder. Selvom ejendomsbranchen burde være i front med at tilbyde de mest moderne arbejdspladser, er der en del ejendomsvirksomheder, hvis lokaler bærer præg af et, efter Anders Sælans mening, støvet 80’er-miljø.
”Unge mennesker har en forventning om, at du som arbejdsgiver investerer i dem – alt lige fra kvaliteten af maden i kantinen og den gode kop kaffe, til hvordan der ser ud på kontoret. Det skal være rart at gå på arbejde,” siger han.
Plads til kitesurfing
Det traditionelle 8-16-job er ved at være fortid, mener både Anne-Marie Dahl og Anders Sælan. Arbejdslivet er begyndt at blive mere flydende, og for mange vil det være vigtigt at få en vis form for frihed og fleksibilitet i hverdagen.
”Det kan godt være, at vi tæller sammen til 37 timer om ugen i gennemsnit, men i nogle perioder vil medarbejderne arbejde mere, i nogle mindre. Der skal også være plads til at pleje sin familie og fritidsinteresser i hverdagen. Vores arbejdsliv er blevet mere digitalt, og de fleste medarbejdere kan nemt lægge nogle timer hjemmefra,” siger Anne-Marie Dahl.
En omstilling til et mere fleksibelt arbejdsliv vil være nødvendig. Og ejendomsbranchen har også på dette område et stort arbejde foran sig, mener Anders Sælan.
”Sat lidt på spidsen er mange ledende poster i ejendomsbranchen besat af midaldrende mænd i jakkesæt, som har en mere konservativ tilgang til det at gå på arbejde. Det tror jeg ikke, de yngre generationer kommer til at købe ind i,” siger han.
Virksomhederne skal have tillid til, at medarbejderen klarer opgaven, men hvordan medarbejderen kommer fra A til B, skal ledelsen ifølge Anders Sælan ikke mikrokontrollere.
”Der skal være plads til at kitesurfe, når vinden blæser, eller tage en dag hjemme med sit barn, hvis det ikke har lyst til at komme i børnehave,” siger han.
Anne-Marie Dahl beskriver det kommende arbejdsliv med ét ord: nænsomhed. Virksomhederne skal være mere opmærksomme på, at deres arbejdskraft ikke er én stor maskine, der performer maks. hver dag.
”Mange døjer med stress, angst og depression, og det tror jeg ikke bliver mindre i fremtiden. Det er ikke effektivt, hvis halvdelen af medarbejderne går hjem med stress, så må man være mere nænsom i visse perioder af folks liv. Det tror jeg bliver en vigtig del af CSR for mange virksomheder og en tilgang, som vil være effektiv for bundlinjen.”