Når boligretten behandler tvister, kan retten tiltrædes af to lægdommere – boligdommere – således, at sagen behandles af tre dommere i stedet for én. Boligdommerne udpeges efter indstilling fra dels de større grundejer- eller udlejerforeninger i retskredsen, dels de større lejerforeninger i retskredsen.
EjendomDanmark har tidligere indstillet kandidater til boligdommer-hvervene på Sjælland og Fyn. Der er også indstillet kandidater i Randers Retskreds, da Ejendom Randers har udnyttet muligheden for at indstille kandidater i deres område.
I år har EjendomDanmark også indstillet kandidater til boligdommer-hvervene i en række retskredse i Vestre Landsrets-området. De kandidater er netop blev udpeget som boligdommere af Vestre Landsret. Udpegningen gælder for perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2029.
Nedenstående personer er blevet udpeget:
- Laura Kjær Pedersen, DLA Piper
- Martin Sohn, TVC Advokatfirma
- Peter Westphal Riis, Sinding & Co
- Kirsten Therkelsen, Taurus Ejendomsforvaltning
- Anni Frandsen, CEJ
- Lone Holm, Vidar Ejendomme
- Jens Jacob Halling, Sønderby Legal
- Pia Stubman Kristiansen, EjendomDanmark
- Mogens Dürr, EjendomDanmark
- Tony Fischer, Fischers Ejendomsadministration
- Claus Johannesen, Boligudlejning Ranbo
- Jens Amdi Kirk, Pro Development
- Britta Jespersgaard, ProDomus
- Hans Peter Hansen, A. Enggaard A/S
- Henning Lindholt, Skovly Ejendomme A/S
- Palle Roed
De udpegede boligdommere er fordelt på retskredsene for Aarhus, Randers, Aalborg, Hjørring, Viborg, Horsens, Kolding og Aarhus Retskreds.
For de af EjendomDanmarks medlemmer, der har udlejningsejendomme i Jylland, får det også betydning.
Hvis der skulle opstå tvister, der ender i boligretten, har medlemmerne nu mulighed for at pege på boligdommere til retssagerne, som er udnævnt efter indstilling fra EjendomDanmark.
Boligdommerne skal være saglige og neutrale som den ordinære dommer – de er ikke partsrepræsentanter – men det giver alligevel en vis tryghed at kunne pege på en boligdommer, der er udpeget efter indstilling fra en velkendt medlemsorganisation.
Senest den 1. juli 2025 vil boligdommerne i de enkelte retskredse kunne ses på de oversigter over boligdommere, som retterne offentliggør på deres websites.