/ Nyheder / Bæredygtighed, varmeoptimering og teknologi: Tre gratis arrangementer du ikke vil gå glip af

Bæredygtighed, varmeoptimering og teknologi: Tre gratis arrangementer du ikke vil gå glip af

Her er tre gratis arrangementer, du bør overveje at tilmelde dig allerede i dag for at blive klogere på bæredygtighed, varmeoptimering eller teknologisk hjælp.

Af

Foto: iStock/zhang meng

EjendomDanmark afholder mange arrangementer og kurser for at medlemmer og branchen den viden og inspiration, der er behov for. Enkelte af disse er gratis at deltage i.

Her følger tre af slagsen, du kan tilmelde dig allerede i dag. 

De kan gøre dig klogere på, hvordan EjendomDanmarks nye digitale læringsplatform om bæredygtighed fungerer, hvordan du sikrer varmeoptimering på din ejendom, og hvordan du kan bruge teknologi på en smart måde på din ejendomsdrift.

Introduktion til gratis digital platform om bæredygtighed

EjendomDanmark har netop lanceret en digital læringsplatform om bæredygtighed i ejendomsbranchen. Via guides, inspiration og cases udgør den et begyndelsespunkt for ejendomsbranchens aktører på deres bæredygtighedsrejse.

Til arrangementet bliver du klogere på, hvordan platformen kan være en hjælp for dig.

Det får du med hjem:

  • Adgang til digital læringsplatform om bæredygtighed, og kendskab til hvordan du kan dele platformen med dine kolleger
  • Introduktion til platformen, dens funktioner og læringsmoduler
  • Forståelse for, hvorfor bæredygtighedsdagsordenen er vigtig for ejendomsbranchen og dit arbejde

Arrangementet foregår mandag den 29. april 2024 10:00 – 11:00, og du kan tilmelde dig her.

Tematorsdag: Værd at vide om vvs og varmeoptimering

Der kan være noget at hente på klimakontoen og på pengepungen ved at have styr på din ejendoms varmeforbrug.

Til denne TemaTorsdag sætter den rådgivende ingeniørvirksomhed Gaihede og EjendomDanmark fokus på VVS og varmeoptimering af ejendomme.

Du kan blandt få viden om, hvordan du sikrer dig, at ejendommens varme, ventilation og sanitet fungerer hensigtsmæssigt, og hvor du bør bruge dine penge nu, og hvor du sagtens kan vente.  

Arrangementet foregår torsdag den 18. april 2024 09:00 – 10:00, og du kan tilmelde dig her.

Tematorsdag: IOT-løsninger og skadebegrænsning

Teknologiske løsninger kan hjælpe på driften og klimapåvirkningen på ejendomme. Det kan være ved at installere sensorer, der er koblet til internettet, til fysiske genstande for at vurdere deres ydeevne. Dette kaldes også Internet of Things (IoT).

Til denne TemaTorsdag vil Per Holst, CEO i Wise Home, gøre dig klogere på mulighederne ved IoT.

Du kan blandt andet få viden om, hvordan du bruger teknologi på din ejendom, hvor du starter og hvordan teknologien kan hjælpe dig med at forebygge skader og spare penge.

Arrangementet foregår torsdag den 23. maj 2024 09:00 – 10:00, og du kan tilmelde dig her.