Angrebet kan lyde teknisk, men er ideologisk betinget og kan få store konsekvenser for os alle. Lykkes angrebet, vil ikke mindst pensionsselskaberne, der har investeret mange milliarder i lejelejligheder de seneste år, lide store tab. Samtidig vil andelsboligforeningerne tabe væsentlige værdier, fordi de værdisættes som udlejningsejendomme. Endelig vil vores lejeboliger langsomt forfalde og de håndværkere, der har levet af at gennemrenovere de ca. 2.000 lejligheder om året, vil miste deres arbejde.
Alt sammen fordi det har skabt uro, at kapitalfonden Blackstone angiveligt gerne vil renovere sine nyerhvervede udlejningsejendomme, og er blevet beskyldt for at være for ivrige i deres forsøg på at få lejerne ud og huslejerne op.
Den såkaldte paragraf 5.2 giver nemlig ejeren af en ejendom mulighed for at modernisere et lejemål gennemgribende og derefter sætte huslejen op. Vel at mærke hvis lejligheden ikke er beboet. En lejer er nemlig altid beskyttet mod store huslejestigninger, hvilket gør dyre moderniseringer i udlejede boliger umulige. Det er derfor, man stadig i København kan finde meget store lejligheder til en meget lav og kunstig husleje. Og som heldige lejere gør alt for at holde fast i.
Alle – også udenlandske investorer – skal selvfølgelig overholde regler og love, så lejere har tryghed om deres bolig. Men at forringe eller fjerne muligheden for at lave gennemgribende forbedringer af en slidt ejendom på grund af omtale af en enkelt virksomhed, vil være galimatias, og efterlade en stor regning hos skatteyderne til at skabe byfornyelse i fremtiden.
Debatindlægget er bragt i Berlingske d. 25. januar 2019.