De fleste af os har sikkert prøvet at stå i en situation, hvor man et øjeblik kunne ønske sig at have en spåkugle ved hånden for at kaste et blik ind i fremtiden og se, hvor tingene bevæger sig hen. Jeg hører – måske ikke så overraskende – ikke til dem, der normalt sætter min lid til den slags. Men midt i en folketingsvalgkamp kunne det nu alligevel være praktisk at vide, hvilke temaer der i sidste ende kommer til at afgøre, hvor danskerne sætter deres kryds.
Hvis jeg alligevel skal vove mig ud i en slags vejrudsigt for valgkampen, er mit bud – og ikke mindst mit håb – at forskellene mellem land og by på boligmarkedet vil komme til at fylde mere.
I begyndelsen af valgkampen var det særligt situationen i Mellemøsten, der fyldte i mediebilledet. Siden er den politiske debat gradvist gledet over i en mere klassisk valgkamp, hvor temaer som formueskat, pension og fremtidens folkeskole fylder, og hvor også forhold med direkte betydning for ejendomsbranchen er begyndt at melde sig.
De Konservative har igen sat ejendomsvurderingssystemet under lup og vil stille krav til en ny regering om mere virkelighedsnære vurderinger. Det er et tiltrængt og positivt fokus. Samtidig er boligmanglen, særligt i hovedstadsområdet, igen blevet en del af valgkampens diskussioner, ligesom vi så det under kommunalvalget i efteråret.
Det er egentlig ikke så mærkeligt. Boligen er trods alt fundamentet for vores hverdag og spiller en afgørende rolle i vores liv. Men den del af debatten må ikke ende med kun at handle om København og de største byer. Boligmarkedets udfordringer ser nemlig meget forskellige ud alt efter, hvor i landet man kigger.
To forskellige virkeligheder
I København vil man ifølge kommunens egne fremskrivninger mangle op mod 77.000 boliger frem mod 2060, og det kalder naturligvis på politiske løsninger, der gør det muligt at tilvejebringe flere boliger. I mange yderkommuner er virkeligheden dog en ganske anden.
Her hører vi – både fra vores medlemmer og i dialogen med kommunerne – om gode projekter, som aldrig bliver til noget, fordi finansieringen ikke kan falde på plads. Kapitalkravene er i dag høje, når banker og realkreditinstitutter skal udlåne til ejendomsselskaber, og det gør det svært at få regnestykket til at hænge sammen. Det gælder både nybyggeri og renoveringsprojekter. Resultatet er, at udviklingen går i stå i mange lokalsamfund, og at nødvendige klimarenoveringer bliver sværere at gennemføre.
Derfor opfordrer vi i EjendomDanmark til, at den systemiske risikobuffer bliver afskaffet – eller i det mindste lempet – og at reglerne om kritisk leje justeres. På den måde kan vi gøre det mere attraktivt at investere og udvikle ejendomme udenfor landets største byer.
Valgkampe handler ofte om de store overskrifter her og nu. For ejendomsbranchen er det imidlertid de langsigtede rammer for udviklingen i hele landet, der betyder mest.
Forhåbentlig vil forskellene mellem boligmarkedet i land og by også komme tydeligere frem i den resterende del af valgkampen. Om det bliver tilfældet, må vi vente med at se til valgdagen den 24. marts – eller måske spåkuglen alligevel giver et lille praj.
Dette indlæg blev første gang bragt i Ejendomswatch den 11. marts 2026.