Dette debatindlæg er udarbejdet af EjendomDanmark i samarbejde med Kraka Economics og LLO.
At bage en god kage kræver præcis afstemning. Hver ingrediens skal doseres, så smagen hverken bliver for sød eller for salt. På samme måde handler den grønne omstilling af Danmarks bygningsmasse om at finde den rette balance. Klimahensyn og økonomisk fornuft er hovedingredienserne, der skal blandes nøjagtigt i den samme halvanden liters Magretheskål – ellers ender vi med en kage, der ikke kan spises. For meget af det ene kan gøre den for dyr, ineffektiv eller give en minimal klimaeffekt. Men rammer vi den gyldne middelvej, får vi en løsning, der både dufter af ansvarlighed og smager af en holdbar fremtid.
Inden længe skal EU’s bygningsdirektiv rulles ud herhjemme, og der er utvivlsomt et stort potentiale for klimaeffekter i bygge- og ejendomsbranchen. Ifølge Energistyrelsen står branchen nemlig for omkring 40% den samlede energiudledning i Danmark. Men vi må altså ikke bare hive ambitionerne i vejret uden omtanke – det handler om at finde en fornuftig og balanceret vej frem.
Tre centrale dilemmaer
Målet med bygningsdirektivet er at gøre den europæiske bygningsmasse klimaneutral. Det skal vi selvfølgelig gøre – både for at sikre kommende generationer en beboelig planet og for her og nu at styrke Europas uafhængighed af russisk gas. Men det mål rummer også udfordringer, som vi bør have for øje, når direktivet skal omsættes til praksis.
En ny kortlægning fra Kraka Economics peger på nogle af de centrale dilemmaer, som ejendomsbranchen aktuelt står overfor.
For det første kan store investeringer i energirenoveringer i visse tilfælde give begrænset klimaeffekt. Her vil omkostningerne overstige de klimamæssige gevinster, hvilket gør det svært at forsvare investeringen – både økonomisk og klimamæssigt.
For det andet ændrer den grønne omstilling af den danske energiforsyning hele regnestykket. Allerede i 2030 forventes Danmark at have et klimaneutralt el- og varmesystem. Det betyder, at traditionelle energirenoveringstiltag som ekstra isolering og nye vinduer gradvist mister deres klimaeffekt, fordi den energi, de sparer på, allerede er grøn.
For det tredje mangler vi stadig afgørende viden om både omkostninger og klimaeffekt – især når det gælder renovering af den eksisterende bygningsmasse. Uden præcise tal risikerer vi at investere forkert og dermed spilde både penge og muligheder for reelle CO₂-reduktioner.
Klog implementering er både i udlejers og lejers interesse
Mange af ejendomsbranchens aktører er allerede godt i gang med den grønne omstilling – for eksempel ved at installere solceller på tage, opgradere varmesystemer eller indføre intelligent energistyring.
Men netop fordi omstillingen både kræver store investeringer og påvirker mange parter, skal vi dosere vores tiltag med omhu. De skal give reel klimaeffekt, være økonomisk forsvarlige og kunne gennemføres på et realistisk niveau. Ellers risikerer vi, at kagen bliver både dyr og uspiselig. Det er altafgørende, at vi finder den rette blanding, der holder hele vejen – til gavn for klimaet, for økonomien og for danskerne.
Dette indlæg blev første gang bragt i Børsen d. 12.09.2025.