/ Nyheder / Ny læringsplatform: Viden om bæredygtighed i ejendomsbranchen

Ny læringsplatform: Viden om bæredygtighed i ejendomsbranchen

Digital læringsplatform om bæredygtighed vil gøre det lettere for branchen at træffe bæredygtige valg, lyder det fra bidragsyderne i EjendomDanmarks bæredygtighedsprojekt. Lær dem bedre at kende her.

Af

Bidragsyderne i projektet “Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen” brænder for at gøre en positiv forskel i ejendombranchens bæredygtige omstilling. Foto: iStock/baona

EjendomDanmark og Rambøll har netop åbnet for adgangen til ny digital læringsplatform, der skal ruste ejendomsbranchen til den bæredygtige omstilling

Platformen er en del af projektet “Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen,” der er muligt takket være støtte fra en række bidragsydere, der alle er dybt engagerede i at understøtte ejendomsbranchens samlede bæredygtige omstilling. 

Tilgå platformen og tilmeld dig allerede nu.

Deltagere i læringsforløb er ambassadører 

I Grundejernes Investeringsfond (GI) fremhæver de den vigtige rolle, virksomhederne i det læringsforløb, der foregår samtidig med udviklingen af platformen, spiller i udbredelsen af platformen. 

“I GI ser vi frem til, at den nye vidensplatform vil gøre det nemmere for bygningsejere at træffe mere bæredygtige beslutninger. Det er godt, at ejendomsbranchen har taget dette initiativ, og forhåbentlig kan de virksomheder som deltager i projektet blive en slags ambassadører, som kan få flere til at bruge platformen,” siger GI’s adm. direktør Susanne Borenhoff. 

Konkrete handlinger på bæredygtighed

Fra den filantropiske forening Realdania lyder det, at de håber, at det samlede projekt vil støtte branchens handling på den bæredygtige omstilling: 

”Viden om arbejdet med bæredygtighed forplanter sig ikke automatisk til konkret handling. Vi håber derfor, at projektet kan bidrage til at klæde aktørerne på til at drifte og udvikle ejendomme mere økonomisk, socialt og ikke mindst miljømæssigt bæredygtigt,” siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania.   

Bæredygtig omstilling er sund fornuft 

Forenet Kredit, der er hovedejer af Nykredit og Totalkredit, fremhæver de strategiske evner, som platformen kan være med til at give en branche, der står over for en bæredygtig omstilling.  

”Vi har også i Danmark brug for en ejendomsbranche, der er bæredygtig i ordets brede forstand. Det er sund fornuft, for klimaet, for samfundet og for branchen selv. I Forenet Kredit er vi derfor glade for gennem projektet her at medvirke til at styrke branchens kompetencer til at arbejde målrettet og strategisk med en bæredygtig omstilling,” siger Karsten Beltoft, vicedirektør i Forenet Kredit. 

Flere læringsmoduler på trapperne

Projektet er også støttet af EjendomDanmark Fonden og Rambøll Fonden.

Der er i øjeblikket ni moduler om alt fra lovgivning til kommunikation på læringsplatformen, men der vil løbende blive udviklet og udgivet yderligere moduler, guides og webinarer.  

Hvis du vil komme godt i gang med at bruge læringsplatformen, inviterer EjendomDanmark til gratis introduktion til platformen og dens muligheder den 29. april 

Det sker