Ejendomsbranchen er godt i gang med den grønne omstilling. Der investeres i stor stil i de danske bygninger, og de private investeringer kommer også i høj grad til at finansiere omstillingen til et mere bæredygtigt samfund.
Derfor skal vi som samfund skabe de rette incitamenter, så disse investeringer ikke udelukkende centrerer sig i de større byer, men fordeler sig i hele landet. For særligt i de områder der er placeret længst fra de større byer, er det udfordrende at finde midlerne til ejendomsbyggeri og -renoveringer.
Det skaber en risiko for en opbremsning i den grønne omstilling af vores ejendomme – og det er bekymrende.
Stigende krav
Jeg frygter, at skævheden i fordelingerne af investeringerne kan blive endnu større i de kommende år. Stigende krav til klimarenoveringer af ejendomme som for eksempel dem, der påtænkes i EU’s nye bygningsdirektiv, vil presse yderligere på denne udvikling.
Kravene i EU’s nye bygningsdirektiv er dog ikke de eneste nye krav, som ejendomsbranchen skal forholde sig til. EU’s Grønne Pagt medfører også, at den finansielle sektor bliver tilsvarende stillet over for stigende krav til, at deres investeringsporteføljer skal være mere bæredygtige og grønne.
Det kan potentielt blive dyrere at eje og låne i fremtidens “sorte” ejendomme sammenlignet med de grønne. Dette kan i værste fald betyde, at det bliver umuligt at finde lånefinansiering til at renovere ejendomme længst fra de store byer. Konsekvensen af dette vil dels være, at renoveringerne går i stå, dels at ejendommene bliver til såkaldte “stranded assets”, som ingen vil eje.
Et skub på urbaniseringen
Finansiering af ejendomsbyggeri uden for store byer er historisk udfordrende. Med en gennemsnitlig salgspris på omkring 750.000 kr. på for eksempel Lolland kan låneinstitutter muligvis reagere med forsigtighed på behovet for finansiering til omfattende klimarenoveringer.
Derfor er det afgørende at fokusere politisk på områder uden for byerne ved implementering af nye krav til energieffektivitet og klimavenligt byggeri. For uden nye politiske initiativer risikerer vi ikke kun “stranded assets”, men også “stranded regions”, hvor et utal af ejendomme kan blive svære at omsætte og udvikle.
Dette kan føre til stagnerede områder, hvor beboere og investorer enten forbliver bundet eller flytter for at mindske tab. Dette ville forværre kløften mellem land og by i hele Danmark.
Grønne anbefalinger
Det kalder på handling. Derfor foreslår vi hos Ejendomdanmark, at de eksisterende offentlige puljer som eksempelvis Erhvervspuljen til klimarenoveringer i højere grad målrettes de områder, hvor der er størst behov.
For det andet foreslår Ejendomdanmark, at regeringen undersøger mulighederne for at lempe reglerne for lånefinansiering, så høje kapitalkrav til bankerne ikke spænder ben for, at der kan opnås lån til nybyg eller bæredygtige renoveringer i områderne, hvor der primært er behov for lånefinansiering.
Vi skal sikre, at den grønne omstilling ikke kun er et fænomen, der findes i de store byer. Den skal favne hele Danmark. Samtidig skal vi også sikre, at vores fælles ambitioner om en bæredygtig ejendomssektor ikke risikerer at skubbe på urbaniseringen, fordi ejendomme taber værdi. Begge dele kræver både politisk mod og handlevilje.
Ejendomsbranchen er klar til at være en del af løsningen, men vi kan ikke gøre det alene. Hvis vi skal sikre, at den grønne omstilling er for alle, så skal der fælles løsninger til.
Debatindlægget er opprindelig bragt i Børsen onsdag d. 20.12.23