Danmark skal nedbringe sit klimaaftryk. Det er hverken en nyhed eller en overraskelse. Dog er vi nødt til løbende at tage livgreb om udfordringen, hvis vi skal realisere både 70 pct. målsætningen i 2030, og en ambition om at nå et klimaneutralt samfund i 2050.
Her har ejendomsbranchen en særlig forpligtigelse til at gå forrest, da 40 pct. af vores energibaserede CO2-udledning stammer fra de bygninger, hvor vi bor og går på arbejde.
Det er en forpligtelse, som vi i ejendomsbranchen hilser velkommen, og vi er allerede godt i gang.
Stadig flere ejendomsejere investerer i dag i at klimarenovere deres ejendomme, og på den måde er de med til at tage deres del af ansvaret for at nedbringe vores fælles klimaaftryk.
Men selvom vi er godt i gang, skal vi forsat gøre mere for at nå i mål.
Desværre er der stadig en række barrierer for, at vi kan tage det næste skridt imod en bæredygtig fremtid for ejendomsbranchen.
En række af dem er bundet i regulering og lovgivning, andre handler om mulighederne for at finde finansiering til at gennemføre omstillingen.
Vores fælles opgave er derfor både at identificere barriererne og samtidig finde ud af, hvordan vi kan bryde dem ned. Ét arbejde, vi hos Ejendomdanmark (også) er godt i gang med.
Gør det nemt at være grøn
Der er mange steder at tage fat. Men et godt startsted er, hvis vi kigger nærmere tilgængeligheden af forsyningsdata. For hvor data om elforbrug i dag er detaljerede og nemt tilgængelige, så halter data om varme, vand og køling efter.
Disse data er afgørende. Både når man planlægger de mest effektive investeringer, og når man forsøger at optimere sin drift.
Uden data bliver det et skud i tågen, om udskiftning af samtlige vinduer i ejendom er et økonomisk plus for både klimaet og ejendommens økonomi.
Derfor bør data være frit tilgængelige for både beboere og ejere – og i en form, så vi ikke går på kompromis med alles tryghed for brugen af data.
Fokus på balancen
Udover barriererne, er vi også nødt til at tage mere grundlæggende diskussioner om, hvordan vi ønsker den bæredygtige omstilling.
Skal vi have hele landet med, så kan vi ikke vende det blinde øje til, at der er forskel på at finansiere ejendomsrenoveringer i Nørre Nissum og i København.
Men hvor værdien af en ejendom i centrum af vores hovedstad er steget markant de seneste 30 år, så er historien ikke den samme i vores landområder. Vi skal prioritere udvikling i hele landet, hvis den grønne omstilling ikke skal blive motorvej for øget urbanisering.
Meget mere på vej
Diskussionen om tilgængeligheden af forsyningsdata og forskellen på land og by er blot to af en række centrale dilemmaer, når vi omstiller ejendomsbranchen mod en mere bæredygtig fremtid.
Ude i virkeligheden rummer bæredygtig omstilling mange aspekter: Her handler det også om forholdet imellem lejer og udlejer, om økonomien i den grønne omstilling, om de juridiske benspænd for opsætning af solceller og meget mere.
For skal vi i mål med den grønne omstilling, skal vi ikke bare opsætte høje ambitioner.
Vi skal også sammen finde konkrete løsninger på de mange dilemmaer, der er forbundet med at omstille et både gammelt og stort erhverv – der ofte er støbt stærkt i vores danske muld.
I ejendomsbranchen er vi klar til at tage ansvar. For alles fremtid.
Debatindlægget er oprindelig bragt hos Børsen d. 23.11.23