Af Mette Qvist, underdirektør for ESG i EjendomDanmark, Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Helle Lohmann Rasmussen, direktør i Dansk Facilities Management og Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder i Energiforum Danmark.
40 procent af Danmarks samlede, energibaserede CO2-udledning stammer fra de bygninger, der danner kulissen for danskernes dagligdag, når de tager på arbejde, handler ind og bor. Derfor er bygge- og ejendomsbranchen en afgørende spiller i kampen for et grønnere Danmark.
Men en begrænset adgang til forsyningsdata truer mulighederne for, at vi hver især og samlet kan være med til at nedbringe klimapåvirkningerne på en intelligent måde. Både ejendomsejere, installatører og forbrugere står nemlig jævnligt over for udfordringen, at adgang til værdifulde data om vand og varme er en kompliceret og dyr affære.
Derfor opfordrer vi fra EjendomDanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, DFM og Energiforum Danmark i fællesskab til at fjerne de barrierer, der er i dag, når det gælder adgang til og kvaliteten af forsyningsdata.
Vi skal gøre op med kapitaliseringen af forsyningsdata
I dag er det forskelligt, om forsyningsværker opkræver betaling for at stille data til rådighed eller ej. Men for bygningsejere er det særligt problematisk, når adgangen til oplysninger om vand eller varme i deres ejendomme medfører meget besvær og store ekstraomkostninger.
Vi bør derfor tage et opgør med kapitaliseringen af forsyningsdata, da disse spiller en afgørende rolle i realiseringen af den grønne omstilling. Data skal ikke være et konkurrenceparameter, for på den måde risikerer vi, at kun de største ejendomsejere har ressourcerne til at arbejde strategisk med energibesparelser.
Derfor vil vi gerne appellere til, at der udarbejdes retningslinjer for forsyningsværker for at sikre, at etablering og vedligeholdelse af dataadgang betragtes som en almindelig driftsomkostning – og ikke et særligt tilvalgsprodukt.
Flere krav kræver bedre adgang
Den politiske bevågenhed på bæredygtighedsdagsordenen er – heldigvis – større end nogensinde, og faktisk konstaterede den tidligere regering, at forsyningsdata kan bidrage til at reducere Danmarks klimapåvirkning med op til 15 procent. Men det nuværende hårde greb om data betyder, at vi som samfund aktuelt går glip af vigtige energibesparelser.
På samme måde står bygge- og ejendomsbranchen over for flere krav fra blandt andet EU-lovgivning, herunder ESG-rapportering, EU’s taksonomi om bæredygtige investeringer samt det nært forestående bygningsdirektiv med krav til energirenoveringer. Skal vi kunne efterleve det, spiller forsyningsdata en central rolle, så der er mulighed for at måle og veje forbrug og efterfølgende træffe beslutninger om indsatser på et mere oplyst grundlag.
GDPR er en betydelig udfordring
Der er selvfølgelig også overvejelser forbundet med at sikre adgang til mere tilgængelige forsyningsdata. Den nuværende læsning af GDPR-lovgivningen er en udfordring, der i praksis betyder, at bygningsejere, administratorer og installatører ikke kan tilgå nødvendige data fra lejere uden et udtrykkeligt samtykke. Det vil altså sige, at hvis en lejer ikke ønsker at give samtykke, kan det være svært for ejeren af ejendommen at leve op til de føromtalte rapporteringskrav.
Derfor ville det være en stor fordel, hvis der blev skabt en fælles, branchespecifik fortolkning af lovgivningen, som både beskytter forbrugerne, men også imødekommer branchens rapporteringsbehov således, at branchen får forløst potentialet for en mere bæredygtig udvikling.
For der er ikke nogen tvivl om, at valide, rettidige og let tilgængelige forsyningsdata er en vigtig forudsætning for, at det eksisterende byggeri kan bidrage til den grønne omstilling om at leve op til de krav, der opstilles fra politisk hånd både i EU og Danmark.
Derfor er det også altafgørende, at forsyningsdata sættes fri – så vi kan tage et stort skridt i retning af et grønnere Danmark.
Indlægget blev bragt på estatemedia.dk d. 7. november 2023.