/ Nyheder / Jakob Ellemann-Jensen deltager i ejendomsbranchens topmøde

Jakob Ellemann-Jensen deltager i ejendomsbranchens topmøde

Vicestats- og nyudnævnt økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gæster EJENDOM2023, hvor han vil holde oplæg for deltagerne.

Af

Med sin nye titel som økonomiminister vil Jakob Ellemann-Jensen dele sine tanker om dansk økonomis fremtid, når ejendomsbranchen stimler sammen til topmøde d. 31. oktober.

Tidligere var det meningen, at det var forhenværende økonomiminister Troels Lund Poulsen, der skulle deltage, men efter en mindre rokade i regeringen, hvor de to byttede ministerposter, bliver det i stedet den erfarne Venstre-formand, som deltagerne kan se frem til at høre fra.

En erfaren politiker

Jakob Ellemann-Jensen har siden 2022 været minister i SMV-regeringen, hvor han først var forsvarsminister og fra august 2023 nu altså er økonomiminister. I øvrigt er han vicestatsminister.

I 2019 blev han formand for Venstre, og inden da var han politisk ordfører for partiet af flere omgange. Desuden har han været miljø- og fødevareminister.

Jakob Ellemann-Jensen er uddannet cand.merc.jur og arbejdede blandt andet som koncernjurist og juridisk rådgiver, inden han for første gang blev valgt til Folketinget i 2011.  

Topmødet for ejendomsbranchen

EJENDOM2023 bliver afholdt på Tivoli Hotel & Congress Center i København og samler de vigtigste aktører fra ejendomsbranchen.

Dette års tema er fremtiden, og derfor sætter topmødet fokus på de udfordringer og muligheder, branchen står overfor.

Udover Jakob Ellemann-Jensen deltager blandt andre Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, og Peter Steensgaard Mørch, der er kommende adm. direktør i PensionDanmark.

Også Christine Lemaitre, der er CEO for Tysklands Råd for Bæredygtigt Byggeri vil dele sine indsigter og perspektiver.

Du kan sikre dig din billet her.