Man kan næsten ikke komme uden om ESG-dagsordenen i ejendomsbranchen efterhånden. En af de personer, som har fingrene dybt nede i ESG til hverdag, er Ulla Jensen, der er Senior Sustainability Manager i KIRKBIs ejendomsafdeling. De har ejendomme både i Danmark og udlandet, som for de flestes vedkommende også driftes af KIRKBI selv.
Ulla Jensen fortæller i denne rundes stafet om, hvordan KIRKBI har tilsluttet sig og fået godkendt sine CO2-reduktionsmål af Science Based Targets initiative, om at organisere ESG naturligt i organisationen og om hvordan ESG-data bør bruges som et udgangspunkt for handling.
EjendomDanmarks ESG-stafet giver eksperter mulighed for at dele deres viden og erfaringer med branchen. Stafetten går på tur mellem eksperterne, og hver ekspert stiller et spørgsmål til den næste i rækken. Sidste stafetrunde blev afsluttet, da Christian Haaber Westergaard Nielsen, Head of ESG i Thylander, sendte et spørgsmål videre til denne rundes ESG-ekspert. Spørgsmålet lyder:
”Hvordan tænker I at organisere jer på ESG-området nu og i fremtiden?”
I ejendomsafdelingen er vi organiserede på den måde, at arbejdet med bæredygtighed er integreret i alle jobfunktioner, fra nye investeringer til byggeri og drift. Vi synes, at ESG organiseres bedst i de ”normale” jobfunktioner, der så arbejder helt naturligt sammen om at skabe den mest bæredygtige balance på alle bundlinjer. Mit eget succeskriterie er, at et fokus på bæredygtighed bliver en så naturlig del af forretningen, at min funktion ophører med at eksistere. Jeg tror faktisk ikke, at vi har så lang vej igen.
Hvordan arbejder din virksomhed med ESG-rapportering på hhv. nybyggeri, renovering og drift af eksisterende ejendomme?
KIRKBI som helhed har underskrevet FN Global Compact og har sat et CO2-reduktionsmål, som er godkendt af Science-Based Target initiative. Vi rapporterer vores fremdrift på både FN Global Compact-principperne og vores Science-Based Target som en del af vores årsrapport. Vi forbereder os også på fremtidige rapporteringskrav.
I vores ejendomsaktiviteter har vi opnået vores første CO2-reduktionsmål og går nu efter at blive ’net zero carbon’ i driften af ejendommene inden 2032. For at opnå dette har vi lavet et ’climate action roadmap’ for hver ejendom efter standarderne i DGNB Drift-manualen, et roadmap der beskriver, hvilke tiltag vi vil tage hvornår per ejendom for at opnå målet. I forhold til nye bygninger har vi et mål om at bygge efter lavemissionsklassen og således udlede under 8kgCO2/m2 med de livscyklusfaser, der indgår i bygningsreglementet. Men vi har samtidig som mål at konstant udfordre grænsen for, hvor langt vi kan komme ned i udledningerne fra nybyg ved f.eks. at eksperimentere med materialer og design. Vi har også et mål om at certificere vores ejendomme og har allerede certificeret en god del af dem. Vi anser certificeringer som et godt værktøj til at komme bredt rundt om forskellige bæredygtighedsfaktorer, at tjene som et fælles sprog og de er også en måde at samle branchen om fælles værktøjer.
Vi har i forbindelse med fokus på CO2-udledninger arbejdet meget med vores energidata fra bygningerne, herunder fuld datadækning for totalforbruget inklusive lejernes. Derfor har vi også udrullet grønne lejekontrakter og en målerstrategi, så vi har efterhånden gode data til at arbejde detaljeret med vores energiforbrug og reduktion af de operationelle CO2-udledninger. Vi har også god erfaring med certificeringer, der for bygninger i drift kræver mange forskellige data udover energi og CO2. F.eks. vandforbrug, affald, indeklima og driftsomkostninger, samt en række analyser og indsigter i f.eks. lokale klimaforhold, anvendte materialer, biodiversitet og brugertilfredshed. For nye bygninger er behovet for data og dokumentation endnu større.
Hvad er nemt, og hvor møder du de største udfordringer i forhold til dataindsamling?
Det er ikke en nem opgave at indsamle ESG-data, men vi går til opgaven med største omhyggelighed og optimisme. Vores største udfordring har været at indse både omfanget af indsamlingsopgaven, samt at udnytte det store potentiale, der ligger i databehandling. Det er en rejse, og de første skridt har vi taget gennem manuel indsamling og Excel. Derefter følger en god blanding af blandt andet opbygning af processer, data-’governance’, definitioner, datamodeller, nye kildesystemer og en dataplatform. Man skal holde tungen lige i munden, hvis der skal skabes værdi af data udover at opfylde et rapporteringsbehov. Den sande værdi skabes, når et solidt datagrundlag kan benyttes til at træffe gode og oplyste beslutninger – og de træffes, når både økonomiske, sociale og miljømæssige forhold kan analyseres og den mest bæredygtige balance findes. Og det er ikke nemt, men vi er allerede nu kommet et godt stykke i vores indsats, hvilket vi er glade for.
Hvordan sikrer vi, at ESG-rapportering er med til at gøre en bæredygtig forskel i ejendomsbranchen?
ESG-rapportering kan ikke i sig selv gøre en stor bæredygtig forskel i branchen. Det er de indsigter, som opnås gennem data, og de efterfølgende handlinger, der kan gøre en forskel. I branchen kan vi højne bæredygtighed gennem en digital transformation, og vi kan blive bedre til at udnytte digital teknologi som katalysator for et nyt mindset, kompetencer, adfærd og være villige til at eksperimentere mere. Vi kan udbyde nye services, højne sundheden, finde nye anvendelser af den samme plads, bruge mindre energi, skabe bedre forhold for dyr og planter og klimasikre. Data kan bruges til at afgøre, hvad der virker. Rapportering kan mest bruges til at sikre, at alle gør noget og se fremdriften på en ensartet måde.
Hvordan foreslår du, at vi sikrer videndeling i bygge- og ejendomsbranchen ift. det videre arbejde med ESG?
I branchen har vi mange rigtig gode sammenslutninger, foreninger og interesseorganisationer, som har ESG højt på dagsordenen, og som også samarbejder indbyrdes, hvilket er helt afgørende for vidensdeling. Vi kan dog blive endnu bedre til at skabe videndeling om data. F.eks. lave en branche-databank med forskelligt benchmark data, emissionsfaktorer, viden om offentlige tilgængelige datasæt, gratis hjælpeværktøjer mv.
Er der brancheinitiativer eller personer, som har gjort særligt indtryk på dig ift. denne dagsorden, som du gerne vil nævne her?
Jeg har mødt mange ildsjæle i ejendomsbranchen, der brænder for bæredygtighed. Jeg vil gerne fremhæve Rådet for Bæredygtigt Byggeri, hvor jeg selv er aktiv, i forhold til deres ambitioner om at øge fokus på eksisterende bygninger. Den mest bæredygtige måde at bygge på, er ved at undlade at gøre det og renovere, transformere og drifte bæredygtigt i stedet. Og med fare for lidt for meget ananas i egen juice vil jeg også fremhæve mine kolleger, der alle som en med ildhu arbejder med øget bæredygtighed i et omfang og et tempo, der gør det til en ren fornøjelse at følge med i.
Hvilket ESG-stafet spørgsmål vil du sende videre til en kollega i branchen?
Hvad tror du, der skal til for, at ejendomsbranchen opnår absolut bæredygtighed, og tror du, det er muligt?
Er du en lille eller mellemstor ejendomsvirksomhed, der mangler viden om, hvordan ESG giver mening for jer, så kan du lige nu tilmelde dig EjendomDanmarks læringsforløb her.