/ Nyheder / ESG-stafetten videregives: ”Vi har det nødvendige engagement og potentiale til at gøre en forskel”

ESG-stafetten videregives: ”Vi har det nødvendige engagement og potentiale til at gøre en forskel”

ESG-stafetten fortsætter, når Christian Haaber Westergaard Nielsen, Head of ESG i Thylander, fortæller om sit arbejde med ESG i virksomheden. Christian mener blandt andet, at videndeling er nøglen til, at der sker fremdrift i ESG-dagsordenen.

Af

ESG-stafetten fortsætter, når Christian Haaber Westergaard Nielsen, Head of ESG i Thylander, fortæller om sit arbejde med ESG.

ESG fylder mere og mere blandt virksomheder. En af de personer, som arbejder med ESG til hverdag er Christian Haaber Westergaard Nielsen, Head of ESG i Thylander. I denne runde har Christian modtaget stafetten, og han fortæller blandt andet om, hvordan han i Thylander arbejder med ESG-rapportering på hhv. nybyggeri, renovering og drift af eksisterende ejendomme.

EjendomDanmarks ESG-stafet giver eksperter mulighed for at dele deres viden og erfaringer med branchen. Stafetten går på tur mellem eksperterne, og hver ekspert stiller et spørgsmål til den næste i rækken. Sidste stafetrunde blev afsluttet, da Christian Gjessing Bruun, ESG og bæredygtighedschef i AKF, sendte et spørgsmål videre til denne rundes ESG-ekspert. Spørgsmålet lyder:

”Hvordan arbejder I med at operationalisere ESG-dataindsamling og opfølgning på ESG-målsætninger rundt i virksomheden? Skaber data og mål værdi i jeres dagligdag?”

ESG-dataindsamling er en kompleks størrelse, og selvom vi er forholdsvis langt med indsamling af forbrugsdata og efterfølgende omregning til CO2-emissioner, er der et stykke vej endnu. Herudover er der en masse andet data på ESG-området, som vi er startet op med at indhente struktureret. Det er i høj grad mig som sætter rammerne og definerer datapunkterne, og så indsamler vi i fællesskab data på vores ejendomme.

Indtil videre har vi fået god værdi ud af vores dataindsamling på CO2-emissioner, da det synliggør, hvor i vores portefølje vi udleder mest og mindst CO2. Det skaber mulighed for en samtale om CO2, som ellers vil være lidt diffus. Herudover kan vi stå på mål for vores CO2-rapportering. Over tid vil data forhåbentlig skabe endnu mere værdi, når den forventede effekt af de forskellige tiltag på ejendommene vil blive synliggjort.

Hvilken ESG rapporteringsramme anvender du i din virksomhed?

I Thylander arbejder vi med ESG-rapportering på flere niveauer. På portefølje niveau rapporterer vi på SFDR og GRESB, mens vi på organisatorisk niveau rapporterer på TCFD, UNGC og UNPRI. Det bliver hurtigt en alfabetsuppe med alle de forkortelser, men kort sagt har vi valgt de rapporteringsrammer, som vi mener giver mening for os i forhold til vores interne læring, inspiration fra andre og rent kommercielt.

Hvilke typer data er vigtige, hvordan indsamler du dem og hvilke datakilder anvender du?

Det er et meget omfattende spørgsmål. Vi gør brug af bred vifte af forskellige datakilder, som vi behandler og stiller krav til på forskellig vis. Da en besvarelse af dette kræver en mere udførlig forklaring, vil jeg i stedet henvise den nysgerrige læser til vores årsrapport på vores hjemmeside. Her er det muligt at finde et dedikeret bæredygtighedsafsnit, som netop beskriver vores krav til de anvendte datakilder. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at vi gør brug af forskellige typer datakilder alt afhængigt af, om vi arbejder med nybyggeri, renovering eller drift. Hos Thylander er drift af ejendomme det bærende element, og her vægter vi særligt data på energiforbrug, CO2 udledning og klimarisici.

Hvilke data bliver vigtige i den nærmeste fremtid? Og hvorfor?

Jeg mener, at data vedrørende biodiversitet i fremtiden vil spille en langt større rolle, da krisen på nuværende tidspunkt ikke får nok opmærksomhed. Derudover forventer jeg, at data om ansvarlig selskabsledelse hos leverandører og samarbejdspartnere også vil blive vigtigere, da kravene løbende skærpes. Endelig tror jeg, at data om lejernes trivsel, herunder indeklima og sociale forhold, vil være særligt interessante, da vi som udlejere stræber efter at skabe de bedst mulige forhold for vores lejere.

Hvad er nemt, og hvor møder du de største udfordringer i forhold til dataindsamling?

Vi er heldige at have adgang til en bred vifte af valide datakilder i Danmark. Det er f.eks. relativt nemt at opsamle data vedrørende forbrug på ejendomme (bortset fra lejernes el-forbrug), samt data om nedbør, oversvømmelse, jordforhold mv. Herudover har de nye LCA-krav på nybyggerier sat skub i udviklingen af EPD’er, der gør det nemmere at vælge de rigtige materialer ved nybyggerier. EPD’er kan ligeledes bruges på renoveringer og drift af ejendomme i forhold til, om investeringens CO2-besparelse er større end den indlejrede CO2 i materialerne. De data, der anvendes her, er ikke perfekte, men det er bedre at tage dem i betragtning end at ignorere dem helt.

Hvordan sikrer vi, at ESG-rapportering er med til at gøre en bæredygtig forskel i ejendomsbranchen?

Det er et meget interessant spørgsmål. Det giver næsten sig selv, at rapportering per definition ikke gør nogen forskel for kloden, men hvis vi på tværs af branchen bliver i stand til at rapportere præcist og transparant, så har vi en reel mulighed for at skabe forandringer. Ultimativt skal det gerne blive sådan, at man skal kunne kigge på andre virksomheders ESG-performance, og efterligne de bedste i branchens løsninger, og således skal hele branchen konstant udvikle sig.

Hvordan foreslår du, at vi sikrer videndeling i bygge- og ejendomsbranchen ift. det videre arbejde med ESG?

Der er på nuværende tidspunkt er et særligt stort fokus på god og effektiv videndeling i branchen inden for mange forskellige områder. Det er både i form af konferencer, netværksmøder mv., hvor der både er mulighed for læring og sparring. Det er min opfattelse, at de fleste i branchen meget gerne vil dele ud af deres erfaringer på ESG-området, når vi mødes i forskellige sammenhænge. Dog mangler vi et fælles ESG-sprog med fælles definitioner og metoder således, at vi kan måle ESG-initiativerne og agere på baggrund af et fælles belyst grundlag.

Er der brancheinitiativer eller personer, som har gjort særligt indtryk på dig ift. denne dagsorden, som du gerne vil nævne her?

Da der er rigtig mange, der gør en fremragende indsats ift. denne dagsorden, vil jeg i stedet fremhæve en særlig stemning og engagement, der var til stede under en konference, jeg deltog i. Build for Biodiversity-konferencen på Tivoli Hotel i marts var præget af en enestående faglig entusiasme både fra oplægsholderne og deltagerne, som jeg sjældent har oplevet før. Man kunne tydeligt mærke, at oplægsholderne brændte for deres fagområde, og de efterfølgende spørgsmål og diskussioner i salen viste tydeligt, at deltagerne var lige så passionerede og motiverede for at tackle en af de største kriser, menneskeheden står over for. Den oplevelse var virkelig inspirerende og styrkede min tro på, at vi har det nødvendige engagement og potentiale til at gøre en forskel.

Hvilket ESG-stafet spørgsmål vil du sende videre til en kollega i branchen?

Hvordan tænker I at organisere jer på ESG-området nu og i fremtiden?

Hos Thylander er vi på nuværende tidspunkt to medarbejdere, som sidder med ESG, og vores plan er, at afdelingen ikke skal vokse for meget, men i stedet have en koordinerende rolle. Det medfører, at alle medarbejdere i organisationen fremover skal tænke bæredygtighed ind i deres beslutninger i mindst lige så høj grad som når de træffer beslutninger på baggrund af kroner/øre og tid. Det er dog lettere sagt end gjort, og det vil kræve både tid, energi og ressourcer at nå dertil.

EPD

Environmental Product Declaration (EPD) eller miljøvaredeklaration er et dokument, hvori der findes oplysninger om et bestemt byggemateriales indvirkning på miljøet i hver af produktets livsfaser. EPD’er gør det nemmere at sammenligne forskellige materialer og deres bæredygtighed.