/ Nyheder / Du kan nu tilmelde dig læringsforløb

Du kan nu tilmelde dig læringsforløb

Som en del af EjendomDanmarks store bæredygtighedsprojekt har vi åbnet for tilmelding til et læringsforløb i bæredygtighed i ejendomsbranchen.

Af

Er du en lille eller mellemstor virksomhed i ejendomsbranchen, der mangler viden og handlekompetencer til at tage næste skridt i jeres bæredygtighedsrejse, så er vores læringsforløb måske noget for jer?

Som en del af EjendomDanmarks store bæredygtighedsprojekt, Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen, tilbyder vi 30-36 ejendomsvirksomheder muligheden for at deltage i et læringsforløb, der skal klæde dem på til arbejdet med bæredygtighed. Læringsforløbet starter i efteråret 2023.

Lær af ligesindede og eksperter

Under læringsforløbet samles alle deltagerne tre gange over en periode på seks måneder til såkaldte uddannelsesdage. I løbet af disse dage modtager de ekspertindlæg, inspirationscases og ikke mindst tid til diskussion og øvelser, som vil gøre dem i stand til at arbejde strategisk med bæredygtighed.

Alle deltagere vil gennem hele forløbet kunne sparre med en ekspert fra Rambøll samt tilvælge fire onlinekurser, der udfolder specifikke temaer, som branchen efterspørger.

Vi har 36 pladser, og de bliver hurtigt fyldt ud, så tilmeld dig allerede nu

Brugbar viden og handlekompetence

Når forløbet af færdigt vil du:

  • Have viden om hvordan du integrerer bæredygtighed i din forretning, så den gavner din bundlinje.
  • Kende en række brugbare metoder, værktøjer og inspiration til at udarbejde en handlingsorienteret bæredygtighedsstrategi.
  • Have opnået grundlæggende viden om bæredygtighedsagendaen og hvordan den påvirker ejendomsbranchen i kommende år.
  • Have indsigter i de vigtigste lovgivningsmæssige og strategiske udfordringer og muligheder, herunder viden om EU-taksonomi, CSRD (ESG-rapportering), Greenwashing og krav fra den finansielle sektor.
  • Have fået inspiration til intern ledelse, organisering og forankring af bæredygtighedsindsatsen.
  • Deltage i et helt nyt branchenetværk, der er i samme båd som dig og som diskuterer udfordringer og løsninger i den grønne omstilling for ejendomsvirksomheder.